Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Religion og religiøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en fiende af den virkelige religion, som denne overtro alene be
røver os. Uden tvil er endel af den videnskab, der er paa moden,
;gjennemtrængt af irreligiositetens aand; men denne aand findes ikke
i den virkelige videnskab, der gjør mere end at streife overfladen,
og som trænger ned i dybderne.“ Nu er det vistnok vanskeligt at
tale om „videnskab “ i børneopdragelsen, men den første grundvold
skal dog lægges i skolen, og man maa vogte sig for at gjøre denne
.grundvold saadan, at der ikke lader sig opføre nogen varig byg
ning paa den.
4) Det fjerde middel er en virkelig religiøs religionsundervis
ning, hvor alle døde levninger, som hverken læreren eller andre
bar nogen egentlig tro paa, er fjernede, og hvor man i saa greie
og klare og utvetydige ord som muligt fortæller barnet, bvad man
seiv eller andre tror — forsaavidt dette stemmer overens med den
lære, bvori der, efter skolens plan, skal undervises — udennoget
so mb el st pres paa det til at antage eller efterplapre en eneste af
de fremsatte anskuelser og følgelig uden nog ens om hel st op
fordring til det om at fremsige bekjendelser og troes
ar tik le r. En religionsundervisning, hvis udelukkende opgave det
var at gjøre barnet religiøst, at bringe det til etslags forstaaelse
af eller forestilling om dets solidaritet med den øvrige menneskehed
— saa det fra barnsben af lærte at føle broderlig for alle sine
medmennesker uden hensyn til klasse eller stilling — den bedste
social-konservative garanti man kunde have; — og at vække dets
interesse for de store spørgsmaah af hvis besvarelse livets kurs og
pligterne mod næsten afhænger. Man bør ophøre med at omtale
alle andre livsanskuelser end sin egen paa en nedsættende maade,
thi dette fremavler for det første hovmod og ufordragelighed lige
overfor anderledestroende og dernæst, naar eleven opdager, at man
har narret ham, mistro til lærerne og andre. Man bør ophøre med
atbruge lokk en de eller tru en de udtryk som „retfær di ggj ø reise
ved troen“, „evig fordømmelse“, helvede og lignende, der
trænger en lang og spidsfindig fortolkning, som viser hvor lidet
læreren seiv føler sig tilfredsstillet ved det forældede sprog, han
fører, og som ikke kan andet end frastøde’normale , børn. Man
jnaa ophøre med at indbilde barnet, at det skal eller bør tro, bvad
det ikke kan tro, men med desto større inderligbed og varme
fortælle det, bvad man seiv tror, eller bvad andre tror eller bar
troet.
At det derimod skulde være bra at sløife religionsundervisningen
i statens skoler og overlade det til forældrene at afgjøre, hvilken
religion barnet skal gjøres særlig bekjendt med. forekommer mig
meget usandsynligt. Med bensyn til frihedsspørgsmaalet, saa er
det fornuftigvis barnets, ikke forældrenes frihed, der her er
tale om. Men da barnet ikke seiv kan vælge, fordi det bl. a.
ikke bar noget kjendskab til de forskjellige religioner, saa bør
dette i barnets interesse overlades til dem, der tør forudsættes at
sidde inde med den største kompetence. Og naar man tager ben
syn til den mangel paa almendannelse, med deraf følgende tilbøie-
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
