Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Den socialistiske agitation i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I møderne, der i regelen ikke er meget talrig besøgte — medlem
mernes antal kan være omkring 100 — blev der lagt udtrykkelig
vegt paa dette. Naar ordføreren opmuntrede til ivrig deltagelse i
debatten, ledsagede han sin opfordring altid omtrent med de samme
ord, omtrent saaledes: „Møderne i vor valgforening er fremfor alt
til for debatternes skyld. Det er ønskeligt, at enhver udtaler sig.
Seiv om det sker paa den mest klodsede maade, er han sikker paa
ikke at blive udleet; thi netop derfor er vi sammen her hver
fjortende dag for at op drage hver andre til med dygtig
hed at kunne svare vore modstandere i de store forsam
linger.“
Og man efterkom trolig denne opfordring. Fra kl. 8om aftenen
til midnat drog de sig ud disse debatter mellem mennesker, som var
dødsens trætte af dagens møie og besvær. Den, som havde noget
paa hjertet, talte fra leveren, gammel og ung, — uden forskjeh
Ofte i den mest ubehjælpelige form, i sætninger, hvoraf ikke en var
rigtig bygget; og her kom da frem mange slags tanker, som vidnede
om en gruværdig blanding af sporadisk viden og den sorteste uviden
hed, om praktisk erfaring og mangel paa overblik, og som ofte for
talte om en skakkjørthed i anskuelser, der endog kunde forskrække
de klogere blandt kameraterhe. Men der var ogsaa et mindre
antal talere, som udmerkede sig ved en forbausende slagfærdighed,
stor sikkerhed i tanke og optræden og et skarpt og praktisk om
dømme. Og alle — de kunde sige, hvad de vikle, seiv det mest
forvirrede tøieri — blev hørte paa med opmerksomhed og ro og et
næsten barnligt alvor, og man forstod altid med velvilje, hvad det
egentlig var, de vilde sige. Her — i disse forsamlinger var der
ikke tale om den enighed, som i ’de store, — her tørnede ofte
meninger mod hinanden, saa det kom til skarpe skjæringer.
Et tillæg til debatterne var besvarelsen af de saakaldte spørge
sedler, som blev kastede ned i en boks, som hang paa væggen i
lokalet, og hvor man forlangte forklaring paa et eller andet ord,
der var fremkommet i debatten, eller en eller anden ting, man ikke
havde forstaaet enten i løbet af aftenen eller i avisen o. 1.
Det var et alvorligt arbeide for disse folk, saadanne aftener.
Knn meget sjelden forlod nogen församlingen, før mødet var slut,
— en enkelt, som blev overvældet af træthed, slumrede rolig og
uforstyrret ind. Ellers herskede der, som sagt, den begjærligste
opmerksomhed; man kunde se paa de foroverbøiede kroppe og de
anstrengte ansigter, at de med bele sin sjæls energi arbeidede for
at forstaa, kvad der blev sagt, og indprente sig disse lærdomme,
som lovede at skaffe dem en ny og straalende tilværelse. I disse
forsamlinger bearbeides uden ophør og aflad de arbeidere, der hel
der mod socialdemokratiet, indtil de med hud og haar gaar op i
den socialdemokratiske tankekreds; og de er det, som er skolen
for den begavede og sætter ham istand til at fortsætte agitationen
og danne sig en kreds af ligesindede i sin familie og blandt sine
venner.
Yalgforsamlingerne er dog ikke den eneste skole for social-
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
