Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Den socialistiske agitation i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følelsen af, at enkeltvis kan arbeiderne intet udrette, men sam
lede kan de opnaa alt; associationsaanden, socialismens aande
dræt, — den faar gjennem fagforeningerne en udvikling og en vekst,
som intet andetsteds.
Aviser, — tidsskrifter, — brochurer, — vittighedsblade, —
store massemøder, — arbeiderdannelsesforeninger, — fagforeninger
— det er de færdige, fuldt udviklede organer, hvormed arbeider
bevægelsen i Tyskland for tiden fungerer. Men man vilde tage
meget feil, om man troede, at listen over partiets agitationsmidler
hermed var udtømt.
Uagtet det er en af socialdemokratiets programsager, at der
ingen forskjel i rettigheder skal være mellem kjønnene, saa ser
man dog sjelden eller kim enkeltvis kvin der deltage i deres for
samlinger; en og anden arbeiderske kan naturligvis slænge indom;
men i det store og hele gjælder det, at de ikke er med. Men der
for er partiet ikke blind for den styrke, der tilføres partiet derved,
at kvinden og hele familien interesserer sig for det.
Kvinderne er ikke med i de alvorlige forsamlingar, men man
har andre midler til at vinde dem med, midler, der, tilsyneladende
aldeles harmløse, derfor ikke er mindre virksomme. Det er — for
mlen alskens baller, theaterforestillinger, koncerter, maskerader —
især de saakaldte arbeider- og børnefester. Disse er væsentlig
beregnede paa kvinder og i det hele taget paa alle dem, som ikke
kan bindes ved alvorlige politiske partitanker; de faar altsaa her
under al slags moro anledning til at indsuge den socialdemokratiske
aand. Naar man gjør børnene en glæde, vinder man mødrenes
hjerter; idet man arrangerer en liden dansemoro, bringer man den
forlystelsess3rge og tankeløse ungdom i berøring med partiets inter
esser. Det er især paa saadanne steder, hvor socialdemokratiet
endnu ikke har slaaet faste rødder, at man med forkjærlighed afholder
saadanne fester; man præsenterer sig her fra den harmløseste og
elskværdigste side og viser sig seiv for mere betænkte arbeidere
akceptabel og slet ikke frygtelig. En slig fest opfylder pioner
arbeide i agitationens tjeneste og i regelen med større resultater
end de almindelige offentlige forsamlinger. De er desuden. ogsaa
indirekte nyttige for agitationen derved, at overskuddet altid til
falder partikassen. Göhre har en morsom skildring af et par slige
fester, som det kunde være fristende at citere i sin helhed; men
det vilde blive for vidløftigt; jeg maa nøie mig med at udtage et
par karakteristiske træk og forøvrigt henvise til hans bog, der er
oversat og udkommen paa norsk forlag.
Et inventarium, som aldrig mangler ved festerne, er den social
demokratiske visebog; — naar musiken begynder kl. 5, og de yngste
svinger sig i dansen, samler der sig blandt de talrige deltagere en
gruppe af mænd, som intonerer de socialdemokratiske viser efter
velkjendte melodier; omkring de syngende danner der sig en tæt
skare af kvinder, børn og mænd, der lytter til eller seiv efter vise
bogen istemmer sangen, som for mange aabner en hel verden af
nye tanker, iklædte en bestikkende poetisk form; det er nemlig
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
