Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Ernest Renan - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klosteragtige Tréguier. Religiøs, som hun var, havde hun en bøielig:
og glad natur, som sønnen arvede fra hende, og som han tilskrev
hendes gascogneske oprindelse. Renan har altfor ofte peget paa den
dobbelnatur, der var i ham — det bretagnske alvor og den gascognske
livlighed — til at vi skulde vove at sige ham imod paa det punkt;
men uagtet saa mangen overfladisk iagttager har troet, at det
gascogneske element var sterkere end det bretagneske, — saa var det.
i virkeligheden det modsatte, og den alvorlige side af ham var fra
først til sidst den sterkeste i alt, hvad han skrev, i alt, hvad han
gjorde eller tænkte.
Forøvrigt begyndte han sit liv trist og tungt. Da han endnu var
barn, kom faderen væk paa søen, og det var kim med den mest forsagende
økonomi, at moderen kunde faa give sine tre børn en god opdragelse.
Men Renan klagede aldrig over disse tre aars trang, tvertimod var
han taknemmelig over at være opdraget i kundskab om og kjærlighed
til fattigdom. Hele sit liv igjennem elskede han de fattige og ringe..
Aldrig vendte han ryggen til sine slegtninge hjemme i Bretagne. Lige
til de sidste aar af sit liv var det ham en glæde at besøge dem, og
det er karakteristisk for ham at han altid vedligeholdt sit lille barn
domshjem. Hans søster Henrietta, der var tolv aar ældre end han,
arbeidede haardt for familien, — først gav hun undervisning i Tréguier,
saa paa en skole i Paris, saa i Polen, og alt imens vaagede hun med
en moders ængstelighed over sin broder, hvis rige evner hun allerede
havde opdaget. Imidlertid gik den unge Ernest i skole hos de snille
prester i Tréguier, — han var en stille og flittig elev, der tog alle
første præmier som en ting, der faldt af sig seiv, og som ingen større
ærgjerrighed havde, end seiv engang at kunne blive en prest for sit
eget folk og saa tilslut kanske faa et kanonikat i en eller anden kirke.
Men saa traf det sig saa, at hans søster i Paris traf paa en ung, be
gavet og ærgjerrig abbed, Dupanloup, som netop var bleven bestyrer
af seminariet Saint Nicolas du Chardonnet, og som derfor søgte efter
unge kræfter. Hun talte til ham om sin broder, og følgen blev, at
da Ernest Renan var femten og et halvt aar, blev han forflyttet til
Paris, hvor han forbausede sine nye lærere ved sin mageløse let
lærthed og sin tidlige modenhed, og efter at have gjennemgaaet sit
kursus i filosofi ved seminariet i Issy, — begyndte han ved Saint
Sulpice at studere theologi. Saint Sulpice var dengang i Frankrige
det eneste seminarium, hvor man opretholdt den gamle tradition med
strengt videnskabeligt studium og hvor man i særdeleshed lagde
sig efter orientalske sprog. Lærerne — først og fremst den berømte
orientalist fader Le Hir — mindede ved sit strenge liv og sin dybe
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
