Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrst Trubetzkoj: De „hvide“ nihilister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slavofiler; artikelen stod i det russiske tidsskrift Wiestnik Jeivropy og
er forfattet af den bekjendte fyrst Trubetzkoj.
En slavofil er en mand, der foruden den principielle kjærlighed
til alle slaviske folkeslag, i endnu høiere grad nærer et uudslukkeligt
had til Europa, til okcidentens civilisation, hvilken han betegner som
„forraadnet“, og forøvrigt til alle, som ikke deler hans raeninger,
deri indbefattet hans stakkels slaviske brødre. Og vi skal se, hvor
ledes denne kjærlighed til slaverne, som er basis for den slavofile
politik, kan gaa over til et rent brodermordersk had, der er ligesaa
heftigt som ubilligt. Hvad har de saa tilbage ? Intet eller næsten
intet. Der er nogle af dem, som grunder hele sit haab paa den
orthodokse religion, hvis mission det er at bekjæmpe alle andre be
kjendelser for at gjennemføre byzantinismens seier over Europa,
med ét ord et voldsomt tilbageskridt mod förtiden. Det var det,
Chomiakow og flere andre vilde. Der er andre, som vil ombytte den
orthodokse religion med et slags universel religion med den romerske
pave som overhoved. Den berygtede Asakow vilde demokratisere
kirken og undertrykke cesaro-papismen, mens mange af hans parti
netop heri ser samfundets endelige frelse. Saa vidt om det religiøse
spørgsmaal.
I politiken er splittelsen endnu større. Nogle prædiker deling,
andre sammenslutning af alle slaviske folk; nogle drømmer om Kon
stantinopel og erobringer i vesten, andre vil lukke sig ude fra dén
øvrige verden. Man taler snart om korstog mod det forraadnede
Europa, snart om østersens lykkelige indelukkede liv i sit skal, snart
om erobringer i den „slaviske sandh eds“ navn, snart om opgivelse
af enhver indblanding i de europæiske forholde. Der er saaledes
mange profeter og endnu flere evangelister, der staar imod hinanden,
men som alle lever i en reaktionær rus uden lyse øieblikke. Disse
troeshelte ender med at bagtale förtiden, religionen, politiken, ja Rus
land seiv. De tror tilslut paa intet, ikke engang paa sin egen sag.
Og trods alt er de dog, om ikke meget talrige, saa ialfald meget ind
flydelsesrige. Støttede paa den ene side af to mægtige aviser, den
officielle Moskva-Gazette og Grajdanine, og paa den anden side af
regjeringens konservative tendenser, danner disse „hvide nihilister“
hemskoen i det russiske samfund og hindrer det i dets udvikling.
Men interessante er de, disse skeptiske pessimister, der yrer omkring
i det store hellige russiske rige. Gjennem Leontieff vil man bedst
lære deres theorier og tendenser at kjende.
Leontieff er død for et par aar siden, og de russiske reaktionære
aviser anstrenger sig for at faa hans navn i høide med Puschkin,
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
