Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. dr. E. Reyer: Hvad folk læser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Milwaukee 5—2 48 19
Omaha 6 54 23
Wien 7 58 11
omtrent 2 %. Sammenlign følgende tabel:
30
Litteratur, poesi Fiktion (romaner) Ungdomsskrifter
I den anden gruppe falder de fleste udlaan paa historie og reise
beskrivelser, paa naturvidenskab 2—3 og paa teknik og haandverk
Om saa bibliotbeket kun anskaffer sig 10 eller 20 % let
lekture, saa vil alligevel 3/4—4/5 af alle de læste bøger tilhøre den
litterære gruppe. Om saa bibliothekaren stiller op 10 % religiøse og
theologiske verker, saa bliver der alligevel seiv i England og Amerika
sjelden læst mer end 0.6—0.9 % religiøse skrifter.
Man træffer ofte paa en vis tilbøieligbed til, ved en særegen
gruppering af de statistiske data, at ville fremstille bibliothekets virk
sombed i et gunstigt lys. Saaledes bliver ofte flere verker taget ud
af gruppen for fiktion og ungdomsskrifter, og sat ind under bttera
tur, poesi, klassikere, ind under tidsskrifter og under rubrikken „al
mindelig læsning“. Derved bliver vistnok gruppen for fiktion redu
ceret, men procentsatsen for den første, store gruppe bliver alligevel
uforandret. Religion, tbeologi blev fra først af udskilt som særlig
gruppe i flere bibliotheker, men man foretrak dog snart at forsterke
procentsatsen for denne kategori ved at tilføie filosofi, pædagogik.
Lad os i det følgende mere indgaaende betragte den mægtige
første gruppe.
Den kjendsgjerning, at 70—80 % af alle læste verker tilhører
denne gruppe, har forfærdet saa mangen en værdig bibliothekar og
menneskeven; alligevel er denne kjendsgjerning ikke overraskende,
naar man iagttager, hvad den dannede klasse konsumerer. Naar vi
efter dagens møie gjerne ser at faa fat i en eller anden opkvikkende
eller spændende bog, en god novelle, en biografi, en reisebeskrivelse
eller en revue, saa kan vi vel ikke med føie forlange, at folket, for
sin fornøielses skyld, kun skal vælge videnskabelig lekture. Under
ligere er det, at endel emner, der i skolen bliver pleiede med omhu
og alvor, senere kun kommer saa lidet til sin ret. I Berlins folke-
465
Historie, Geografi, Naturvidenskab, Haandverk,
biografi reisebeskrivelser medicin teknik
Boston.... . . 6 3 ? ?
Milwaukee, . . 8 5 3.2 1.7
Newark . . . . . 5 3 2 2
Wien . . . . . . 5 4 3 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
