Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. dr. E. Reyer: Hvad folk læser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det samme kan vi ikke sige om det fine selskab i mangen euro
pæisk by, som i lange tider har beriget sin aand med franske egte
skabsbruds- og demimonde-romaner.
Den slags bøger faar indpas i de bedste kredse, naar bare for
fatteren forstaar smukt at skildre den sarte overgang fra den sjæle
lige fornemmelse til den lidenskabelige ophidselse, naar hans fremstil
ling er elegant, og naar han lader visse kjendsgjerninger forblive direkte
usagte, men dog lette at gjætte.
Læseren bliver ved denslags kunstverker ophidset og holdt i
spænding, uden at sjælens ædle kræfter kommer i bevægelse; til
slut kommer en forstemthed over en, som ofte kan gaa over til ren
væmmelse.
Eorfatteren finder det ofte ikke nødvendigt at kaste saa meget
som et sideblik paa sunde forhold. Ofte har han ingen trang til at
finde frem det smukke og menneskeværdige, og læseren mener det
akkurat lige saa lidet alvorlig; ingen spørger efter forsoning eller
efter en moral. Man konstaterer, at mangt et liv paa den maade for
bestandig gaar tilgrunde, og dermed er romanen slut.
Det er karakteristisk for dem, som først er begyndt at læse den
slags bøger, at de aldrig læser den samme roman to gange omigjen,
men altid maa have lignende bøger, som de da sluger med begjærlighed.
Med glæde kan det siges, at saadanne verker næsten ikke an
skaffes i de engelske og amerikanske folkebibliotheker, og findes deT
bliver de sjelden læste.
En væsentlig anden betydning har de realistiske skildringer, som
i store træk viser os menneskehedens sociale og moralske skrøbelig
heder.
Efter at have læst saadan en bog, blir der ofte hos læseren kim
tilbage en fornemmelse af medlidenhed, væmmelse, indignation, og han
læser ikke bogen to gange. Alligevel blir disse bøger, i modsætning
til demimonde-romanerne, meget læste af folket.
Komiteerne for folkebibliothekerne har gjentagende foreslaaet, at
man ogsaa burde udelukke denne kategori fra bibliothekerne. Men
det store flertal af bibliothekarer betegnede en saa vidtgaaende censur
som uklog og uholdbar.
For det fine selskab, som ogsaa nyder denne kost med begjær
lighed, kan vel nytten af disse bøger være tvilsom; de fleste slaar
sig tilro med at anerkjende elendighedens eksistens, nogen synes de
gjør nok, naar de erkjender at al denne elendighed er en nødvendig
følge af de bestaaende sociale forhold, atter andre svælger i al denne
jammer, men til en finhjertet, forstaaende betragtning kommer de
sjelden.
468
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
