Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. G.: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteratur.
b Knut Hamsun: Mysterier. Philipsen. Kjøbenhavn.
Knut Hamsuns Mysterier 1) er en bog fra bagsiden af sjæle-
livet, en række iagttagelser af det ellers ukontrollerede, en minutiøs
sammenstilling af det halvbevidste og det übehersket impulsive.
Derfor er det en rar bog, en bog, man ikke saa let faar greie
paa, et indviklet stykke uden sikker facit. Og naar folk bebreider
ham dette, ler Hamsun. Hor han ved med sig selv, at denne digre
bog fra forstandslivets banlieue er en sterk sjæls verk. Uden styrke,
sund styrke, kan nemlig ikke slige abnorme sjælstilstande iagttages,.
fastholdes og gives anskuelighed. Dette tror jeg, man er for tilbøie
lig til at överse, naar talen er om „mysterier“.
Den almindelige læser har bestandig tilbøielighed til at blive stødt
paa en forfatter, som ikke er komplimentøs overfor hans indre jeg.
Og Hamsun er meget lidet hensynsfuld; han blotter skaanselløst en
mængde, lad os sige uregelmæssigheder i det indre liv, saa at vi
stilles valget mellem enten at følge denne analyse af det halvmørke,
eller rund heraus erklære enten sig selv eller forfatteren fallit.
Jeg tror, at det overfor „mysterier14 i de fleste fald er læseren,.
som er fallit. Thi det er meget faa mennesker, som gider huske sine
ukontrollerede sjælsrørelser. Det halvbevidste, det impulsive er borgerlig
seet lidet brugelige faktorer i ens liv; derfor gjør de fleste normale
mindst mulig ud af sligt, og det hører til en normal habitus at glemme
og følgelig benegte, ja gjerne forarges over tilstedeværelsen af slige
ubehøvlede uregelmæssigheder i sjælelivet.
Knut Hamsun derimod gjør indtryk af at være en ren sports
mand paa dette omraade. Han jager omkring i sjæletaagen med en
vis munterhed og finder han et rigtig tussenøste, sætter han formelig
i med et jægerskrig. De er som kostelige fund for ham, disse sjælens
braakast, denne tilsyneladende umotiverede sætten ud fra alle vante
baner. Og det skal lades Hamsun, at han er en ufortrøden jæger;
har han los, forlader han ikke sin post.
Denne utrolige ihærdighed er psykologisk det merkeligste ved
„Mysterier“. Naar man derfor artistisk kan indvende, at hoved
personen Johan Nagel og hans andet jeg: Minuten er samme person
Ivedelt, saa ænser forfatteren ikke dette; for de sjælelige aberrationer,
som det her gjælder at følge, er ham lige interessante i hvilkensomhelst
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
