Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer saa trygge paa, at vi kan gjøre os færdige med uende
ligheden ved at stænge den fra os. Videnskaben selv blir utryg.
Jo dybere den graver, des hulere høres grunden under den;
skulde denne solide virkelighed kanske selv høre med i „det
ukjendtes" verden? Paa den anden side gjøres der i psychologien
opdagelser, som synes at pege i retning af, at „det ukjendte"
kanske ogsaa hører med i „virkeligheden" ; hypnotismen tvinger os
mer og mer til at antage sjælelige kræfter af overmateriel rang,
sjælekræfter, der behersker materien. Det er, som om en bortfor
klaret, halvt (og helt) fornægtet verdens kræfter begynder at røre
sig baade her og der. Poeterne sværmer for gaader og skygger
og mørke spørgsmaal; den regelrette, solide virkelighed blir jo saa
altfor kjedelig. Realismens sol gaar ned. Og op stiger med grøn
blegt dødninglys romantikens maane.
Saa blir der stemning for allehaande forbudne ting. Gamle
forestillinger og følelser vaagner som eko i glemte skoge. Man
faar sans for rococco, for messer, tilsidst ogsaa for spøgelser.
Poeter og kvinder, der vil være interessante, tror paa gjenfærd,
anelser og alt muligt rart; saa begynder spiritismen ogsaa at bli
salonfähig. Fra salonerne siver der da ud noget som en tilladelse
til at tro, og strax kryber troen frem fra alle kroge. Den var nok
nemlig alt andet end død! Formedelst den suggestion : „det er ikke
længer moderne at fornægte", slaar stemningen om med en hurtig
hed, som maa more misanthroperne umaadelig.
Selv journalisterne begynder at ane uraad. Vi har netop nu
i denne hellige juletid oplevet, at vore aviser kunde fortælle om
spøgeriet i Gran uden at gjøre vittigheder over historien. Det
er kanske ikke værdt længer at ta altfor bestemt parti. Der er
jo mange nu, som tror paa sligtnoget! Og forresten . . . hvem
véd! Hvem véd?
Positivismens nøgterne, mandige „Hvorfor?" viger pladsen for
det mere feminine „Hvorfor ikke". Istedetfor det samvittigheds
fulde og besværlige: „Ikke tro uden, hvad der er bevist!" faar vi
det mere poetiske: „Ikke nægte uden, hvad der er modbevist".
Og dette „ikke nægte" blir ved et lille umærkeligt tankesprang til
„tro", naar stemningen er for det.
Og spiritismen trives bedre end nogensinde. At den officielt
er forfulgt gjør den bare pikantere.
De utroligste mennesker kan man nu finde ved det magiske
bord. Og spiritisterne tæller sig i millioner. De har sin litteratur,
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
