Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa den maatte tage tiltakke med brødsmuler fra deres yppig dæk
kede borde. Istedetfor herlige digterverker opnaaede den kun opera
librettoer eller tørre kirkelige former, hvis stivhed den blev nødt
til at bryde paa den mest vilkaarlige vis (messer og oratorier).
Kun i folkets übevidste aandsliv virkede musiken og digtekunsten i
trolig forening, hvis frugt folkevisen og senere den paa folkevisen
grundede Schubertske „Lied" er. Af dansekunsten modtog musiken
stive, stereotype opera-gestus istedetfor livets fulde, sanselige aaben
baring. 1) Vistnok var ogsaa musikerne for en stor del skyld i disse
misforhold. Ogsaa de søgte enten egoistisk at isolere sig eller at
udnytte de andre kunster udelukkende til sin fordel. Men dette
kunde endnu mindre lykkes i musiken end i de andre for egoisme
mere modtagelige kunster. Derfor opnaaede musiken kun da store
resultater, hvor den gav sig hen. Dette beviser, trods det ydre
skin, netop de store instrumental-komp.onister, hvad jeg senere nær
mere skal gaa ind paa.
Den store kunstner Palæstrina gav det mest ophøiede udtryk
for middelalderens mystiske tro og naive kirkelige poesi, efteråt
musiken længe havde tumlet omkring med sine nyopdagede former
Tiden hensyn til digtningen. Orlando di Lasso fuldbragte en lig
nende reform i Norden.
I det 16de aarhundrede opstod saa den melodiske stil og denne
frembragte straks to kunstformer, hvori musiken tog digtekunsten,
og tildels dansekunsten, til hjælp, i Italien operaen, i Tyskland det
paa den protestantiske korals forening med middelalderens kontra
punkt byggede oratorium. Jeg behøver neppe at sige, hvilken
tarvelig rolle digtekunsten og for operaens vedkommende ogsaa
dansekunsten spillede i disse gjenforeningsforsøg. I oratorierne
sønderrev komponisten paa den mest hensynsløse maade de i og
for sig allerede tarvelige, naive digtninger. Til operaen skal vi
senere komme tilbage, da denne kunstform trænger til nærmere at
helyses, for tilfulde at vinde forstaaelse af Wagners storslagne
reform..
Træt af en ufrugtbar forening med digtekunsten vendte Haydn
blikket mod folkets liv og skildrede dette i sine symfonier, der
egentlig kun er en kontrapunktisk og orkestral udvikling af folke
visen og folkedansen. Hans musik er saa langt fra „absolut musik",
at man uvilkaarlig ved at høre hans symfonier og kvartetter ser
lutter levende folkelivsbilleder for sig. Mozart mistede i sine or-
*) Herfra danner folkedansen, den symfoniske musiks moder, en forfriskende
undtagelse.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
