Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Skramstad: Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig, andre beklagede den bedragne part og rystede paa hovedet
paa gammel-tante-vis ; men ingen vovede at sige fra.
Da var det, Amalie Skram optraadte og slyngede ud som
en anklage, hvad de andre de feige kun hovedrystende
hviskede om.
Men som det saa ofte gäar, naar nogen pludselig og ufor
færdet udtaler høilydt et krav en anklage et ord, som længe
har gaaet i svang de feige, som udtalte ordet i stilhed, blir
skræmt og trækker sig tilbage, ja sætter sig endog til modværge
mod den forvovne.
Det gik Amalie Skram paa samme maade. Hun afstedkom en
grænsesløs forfærdelse. Det er ordet. En forfærdelse endnu
værre end den, Ibsens „Gengangere" et par aar i forveien havde
vakt. Og den forfærdelse, Amalie Skram vakte, havde en dob
belt aarsag. Først denne, at forf., som var fuldstændig ny i litte
raturen, brød med alle traditioner, alle skjønhedshensyn. Hun
nøiede sig ikke med at antyde. Hun slog dørene op paa vid
gab og viste os alt, saaledes som det virkelig foregik; hun
skildrede, hvor andre forf. nøiede sig med at fortælle og
antyde.
Den anden aarsag var den, at det var en kvinde, som op
traadte paa’denne uvorne maade. „Morgenbladet" gav forfærdelsen
udtryk i følgende karakteristiske linjer :
„•— Det er utroligt, at en dame har kunnet offentliggjøre
den og sætte sit navn paa dens titelblad. Den kan nemlig ikke
betegnes anderledes end som en kjønslitteraturens blomst, der kun
kan være bestemt for et særeget publikum, som hos os heldigvis
endnu ikke er meget talrigt. Vi skjænker bogen denne omtale for
at advare mod dens udbredelse." (Mgbl. juni 1885.)
Amalie Skram havde seet sig sint paa livet og læst sig sint
paa denne realisme, som forbigik alle de farlige steder. Hun vilde
angribe ondet i roden ved at bringe raaddenskaben frem i dags
lyset. Det er ud af denne trang og den deraf opstaaede sinds
stemning, at „Constance Ring" er skrevet.
Men fordi bogen var ledsaget af en reaktion, fik den ogsaa
reaktionens feil: overdrivelsen. Den blev ingen upartisk skildring
af livet, men et voldsomt anklageskrift mod mandfolkene. Mand
folkehadet har vel sjelden faaet et saa krast udtryk som i denne
bog. Af frygt for ikke at være realistisk nok hobede hun op be
skyldning paa beskyldning, saa det blev en overflødighed som i et
pulterkammer.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
