Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Selber: Edvard Munch i Berlin - Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Walter Selber.
M. von Egidy.)
J) Freie Biihne. December.
Den ny-stiftede „neue freie Vereinigung" lover ialfald noget.
Og kunde den holde endnu mere, skal vi bare være taknemmelige.
Vi ved alle, hvad det er for noget skrab, som man ialmindelighed
kalder „Berliner-kunst". At angribe ondet ved roden, at lægge
øksen ved træet, selv om det er aldrig saa haardt og stort og
ærværdigt af alder, vil blive det nødvendigste. Og derfor finder
jeg det gavnligt, at alle slutter sig sammen, som endnu mener det
ærlig med arbeide og kamp, at de forskjelligste retninger og be
stræbelser i kunsten, gamle og unge, store og smaa her finder hin
anden i det fælles ønske om at hjælpe og befordre.
Lidt mindre forsigtighed, lidt mindre blinken til siderne, —
og til gjengj æld mere friskt mod og mere dristighed er her i Berlin
mere paa sin plads end noget andetsteds. Den, som er kommen
langt agterud, maa gjøre lange skridt for at indhente fortropperne,
og man er store længder foran os i Miinchen og andetsteds. En
kunstner maa staa i spidsen for kunstnerne, ikke en fiffig diplomat,
kunstneriske principer maa lede foreningen, ikke forretnings
hensyn, som kan passe for kræmmere. Og frihed for Loke, saa
velsom for Thor, for Munch saavelsom for Eschke. Ikke retninger
skal herske, men det, som er godt, hvor og hvad det end er. Den
dag vil komme, og solen vil gaa op over den med gylden glans,
paa hvilken man ikke længere vil vide noget af alt det dumme
tøieri med idealisme, materialisme, impressionisme, mysticisme og
saa videre. Og den dag vil solen kun skinne over kunstnere og
ikkekunstnere, over kunnende og ikkekunnende, over villende og
ikke villende.
Ude jager hvide skyer over himmelstræbende, sortbladede popler
juhu - juhu —-hu hu hu!
Hører I gudernes latter?
Er vi endnu kristne? spørger David Friedrich Strauss. Er vi
allerede kristne? spørger M. von Egidy.
Imellem dette „endnu" og „allerede" gaber en afgrund i op
fatningen af kristendommen. Paa den ene side det theologiske
intelligensmenneske, paa den anden det religiøse viljemenneske.
For Strauss er kristendommen en b ekjendelse, en lære, for
Egidy vilje og gjerning. Og begge besvarer følgerigtig sit spørgs
maal med nei. Vi er ikke længere kristne, forsaavidt som vi
ikke bøier os for de kristne dogmers autoritet; men vi er endnu
ikke kristne, forsaavidt som vi ikke har virkeliggjort det evige
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
