Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
tiet for folket, at bibelen lover det frihed; de har sagt, at bibelen
prædiker eiendommens rettigheder og arbeidets pligter, mens den.
ti gange saa ofte prædiker om eiendommens pligter og arbeidets,
rettigheder -.." Men Kingsley var engelskmand, manchester
lærdommene stak ham trods alt i blodet; han ventede det bedste,
af selvhjælpen, af det enkelte individs virksomhed og kun lidet af"
fællesskabet og samfundet.
Paa dette punkt sætter Egidy ind.
Uden at negte, at kristendommens krav sigter paa forvandling
af individet, saa blir ifølge ham dog denne forvandling først mulig
ved en sammenvirken. Idealere tilstande er nødvendige for at
muliggjøre den enkeltes idealisering, og disse maa skabes af almen
viljen, hvis den enkelte skal finde rum, luft og lys til udfoldelse.
I theorien har vi her vistnok en circulus vitiosus, thi en ideal
almenvilje forudsætter jo idealfähige individer.
Men kulturudviklingen viser, at virkeligheden har en udvej ud
af denne kreds. Ellers var en udvikling overhovedet umulig.
Egidy er ingen snakker, men en handlingens mand, ingen be
tragter, men et viljemenneske.
Ikke sverdet alene, men ogsaa ordet føder handling, dersom
det er inspireret af vilje og ikke af beskuende intelligens. Alt,
hvad Egidy har skrevet, er viljesudgydelse, hans ord stræber mod
handling, ligesom plantespiren stræber mod lyset. Da Erviste-
Gedanken traadte ud i offentlighedens lys, vakte den mangt et
smil i studerværelserne, og de theologiske slobrokker lagde sig i
ironiske folder. Netop saaledes smilte engang de vise filistere i
den frygiske kongestad G-ordion, da de viste makedonieren de
smukt indfiltrede knuder. Hvad vil han med sværdet? Det greier
det ikke her. Men det greiede det dog.
Hvad nyt er der da i disse tanker?
Alle disse spørgsmaal har vi jo vendt op og ned paa i sytti;
aar. Og over hvert punkt er der skrevet ti bind.
Og vi er enige i, at knuden ikke er til at løse, at man maa
tage den, som den er.
Og saa kommer denne mand med femti trykte sider. Uden
excerpter, uden bilag og aabenbart uden den fjerneste anelse om,
aramæisk og syrisk-kaldæisk.
Saaledes ivrede slobrokkene. Men den virkning, de femti sider
gjorde, beviste, at folket, som ikke bærer slobrok, følte, hvad her
var skeet. Det følte, at dette var mere end en bog, at det var
en begivenhed. Det var ikke en ny lærer paa kathederet, men ent
personlighed, som tfaadte midt ind i livet. En personlighed, som
satte sig selv ind for sandheden af sine ord. En personlighed, som.
ikke forkastede det gamle dogme, fordi tekstkritiske studier gjorde
det umuligt, men fordi det stod i modsigelse med hans egen levende
troesfølelse.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0055.html
