Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudyard Kipling.
r.
Den første bog af Mr. Kipling, som faldt mig i haanden, var
„The light that failed" den, som jeg her vil tale lidt om. Det var
forsaavidt heldigt, som, efter hvad jeg nu skjønner, er den trods
visse indvendinger, man kunde gjøre hans betydeligste bog, en
af de igrunden svært faa bøger, der præger sig dybt i ens erindring.
Allerede de første sider tog mig med en ganske egen magt. Jeg
havde denne behagelige og sjeldne følelse af at staa overfor en helt
ny og sterkt udpræget forfatterindividualitet, en mand, der virkelig
havde noget at meddele og forstod at gjøre det paa en frisk og
eiendommelig maade. Idet jeg forudsætter ham væsentlig ukjendt
for det store publikum har jeg anseet det heldigst, før jeg indlader
mig paa nærmere at karakterisere hans forfatterpersonlighed, at
forudskikke en kort redegjøreise for hans mest repræsentative bog.
Aabningskapitlet viser os to børn, Dick, en gut i fremslængings
alderen, og en Helen pige, Maisie, „et atom med store graa øine",
der i sin venneløse tilværelse i kost hos en streng gammel
dame klynger sig til hverandre, leger sammen og tyver sammen
og gjør gale streger sammen. De er ude paa stranden og skyder
til maals med en pistol, de har kjøbt for sine sparepenge, da det
pludselig gaar op for dem, at de er glad i hverandre. Vidunderligt
friskt og fint forstaaende er denne barneforelskelse tegnet, den
uklare opvaagnen til en ny dunkel og sød følelse, en ukjendt magt,
som har tat dem fangne! Aa, denne barndommens første rosen
farvede kjærlighedsdrøm, hvor ligger den ikke skjær og skjøn langt,
langt tilbage i vor erindring:
„Og du er glad i mig?" For første gang i de sidste par minutter mødtes
deres øine og talte for dem, som ingen øvelse havde i at tale. „Aa, Dick! gjør
det ikke! Aa nei! Det var, som det skulde være, da vi hilste godmorgen,
men nu er det helt forskjelligt!" Amommagedebukken hendes saa til et stykke
borte. Den havde ofte set dem trættes, men aldrig udveksle kys før. Som kys
betragtet var det en fiasko, men siden det var det første bortset fra pligt
kys som nogen af dem havde givet eller faat, aabnede det nye verdener för
dem og hver af dem herlig, og de sad stille og holdt hinandens hænder og
sagde ikke et ord. De saa paa hinanden og opdagede, at hver af
dem var forvandlet, fra kameraten for en stund siden til et under og et
mysterium, de ikke kunde forståa. —-De havde tiltraadt en gylden
arv og ødte den med al deres aars visdom."
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
