Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Socialdemokratiets lærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
at ruinere en anden gruppe millionærer. Enhver avislæser vil
erindre eksempler paa dette : den skandaløse kobberring, kvægringen
mellem de fire matadorer i Chicago o. s. v. Formaalet og resul
tatet af denne slags trusts er kun en vilkaarlig hævning af priserne
til nogle faa’s berigelse paa konsumenternes bekostning. Men der
er ogsaa en anden form af syndikater, som er hæderligere, og som
ikke alene har den øieblikkelige spekulation til formaal: alle entre
prenører i et land i samme branche slaar sig sammen og vælger
en direktion, hvis opgave det er at regulere produktionen efter mar
kedets behov, at bestemme priserne og dernæst at fordele udbyttet
mellem syndikatets medlemmer. Ved denne slags karteller undgaar
man saaledes overproduktion og derfor ogsaa kriser og arbeids
stansninger, og man tvinger dernæst alle fabrikker i samme industri
gren at slutte sig til kartellen, eller ogsaa at forsvinde.
Disse organismer ligner paafaldende det socialistiske ideal i
henseende til produktionsreguleringen og beviser, at man kan klare
sig godt uden konkurrencen. Uagtet disse associationer forlanger
store ofre af deltagerne, blir de dog talrigere og talrigere; i Tysk
land var der i 1888 54 af dem, i 1889 90, og i begyndelsen af
1891 104, foruden 9 internationale karteller. „Disse karteller,"
staar der i „Vorwärts", „blir altid sterkere, deres politiske indfly
delse vokser uophørlig. Men de nærmer sig mere og mere til det
store kartel den socialistiske produktions fællesskab."
„Disse tidens tegn," siger Marx, „betyder ikke, at der vil
foregaa mirakler imorgen; men de viser, at der endog i de her
skende samfundsklasser begynder at dæmre en anelse om, at det
nuværende samfund, saalangt fra at være en solid krystal, er en
organisme, der er modtagelig for forandring og altid er under om
formning."
- De ser, socialisterne ser fremtiden imøde med lyse forhaab
ninger, idet de mener, at selve udviklingen arbeider i deres tjeneste,
og nærmer samfundet det kollektivistiske ideal; spørgsmaalet om,
hvorledes formaalet skal opnaaes, ved en voldsom omvæltning
eller ved fredelig revolution, deler tildels partiet i to leire. De
orthodoxe socialdemokrater o: den store, overvældende masse, der
lyder partiledelsens parole, mener, at socialisterne for tiden ialfald
ingensomhelst grund har til at bryde lovligheden. „Tvertimod," siger
Engels, „lovligheden arbeider saa udmerket for os, at vi vilde være
narre, dersom vi krænkede den, saalænge det gaar, som det nu
gaar. Meget nærmere ligger det spørgsmaal, om det ikke er bour-
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
