Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Socialdemokratiets lærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hr. Peus."
privatsag. ’ Men herved er ingenlunde socialdemokratiets forhold til
religionen udtømt; thi denne programsats er kun en opportunistisk
forholdsregel, beregnet nærmest paa landbefolkningen. I virkelig
heden stiller partiet sig ingenlunde saa neutralt; tvertimod.
Det laa nær at antage, at socialdemokraterne vilde benytte
kristendommen; der er jo saa mange ligheder mellem deres lære
og de kristelige doktriner, broderskabet, ligheden, den indbyrdes
kjærlighed, medfølelsen med de fattige og undertrykte; men dei
er ogsaa mange uligheder ; kristendommen lærer fromhed og resig
nation i sin skjæbne, henviser den fattige og den ulykkelige til livet
efter døden, og gjør det derfor mindre vigtigt for ham at tænke
paa forbedring af sine kaar paa jorden. Den indeholder derfor en
fare for socialdemokratiet, hvis udbredelse beror paa den klasse
bevidste utilfredshed. Socialdemokraterne opfatter derfor ogsaa
kristendommen som en kapitalistisk religion, der vil snyde proleta
riatet for denne verdens glæder med en vexel paa himmelen.
Nei socialdemokraterne har sin egen religion, sin „videnskabe
lige" religion, en religion uden kultus og uden Gud, hvis eneste
ideal er lighed og broderskab mellem menneskene og fred paa jor
den. Denne religion har ogsaa sine organer, har ialfald sit organ
i Berlin.
En eftermiddag i Berlin, jeg sad og læste min avis, faldt mit
øie tilfældigvis paa en liden annonce med petit: „Sonntag. Die
frei-religiøse Gremeinde. Vortrag, 10 Uhr Rosenthalerstrasse 38."
Det var almindelig kirketid, og jeg anede intet ondt, da jeg
søndag morgen endelig havde fundet den rigtige sporvogn og havde
naaet frem til det restaurationslokale, hvor gudstjenesten skulde
finde sted. Klokken manglede endnu et kvarter paa 10, men jeg
kom alligevel for sent; den store sal var fyldt til sidste tomme,
og forværelset var ogsaa stuvet af mennesker, der gjennem den
aabne dør til salen haabede at opfange noget af talen. Det sam
lede publikum bestod næsten udelukkende af søndagsklædte arbei
dere med deres søndagsklædte koner og børn. Jeg gav mig i snak
med en af mine sidemænd:
„Forfatter og en meget god taler."
„Er her altid saa overfyldt som idag?"
„Her er altid godt hus, men idag er det jo noget ekstraordi-
„Hvad er han for noget?"
„Hvem er det, som skal tale idag?"
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
