Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stabsoverlæge Dr. Krocker: Koleraaaret 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der en epidemi, hvis spirer da uden • videre vil drive nedover.
Selv om denne mulighed ikke kan bestrides, saa er dog faren for en
sygdonisudbredelse mod strømmen ved udbrud af en epidemi ved en
flodmunding neppe ringere. Saaledes har koleraen 1892 som i alle
tidligere epidemier fra det kaspiske hav, følgende Volgas løb opover,
trængt ind i det indre af det europæiske Rusland. Ogsaa paa vand
veiene blir koleraen fremfor alt udbredt ved den menneskelige sam
færsel, der ved udbredelse af farsotter übetinget spiller den største
rolle.
De direkte forholdsregler, som ved nærmelsen af sygdommen
maa iverksættes til dens bekjæmpelse, maa derfor i første linje have
den menneskelige samfærsel tillands og tilvands for oie.
Dermed kommer vi til den væsentligste forskjel mellem sygdoms
bekæmpelse før og nu. At den menneskelige samfærsel fortrinsvis
bidrager til at udbrede farsotter, paatrængte sig meget tidlig iagtta
gelsen, om man end ofte tydede kjendsgjerningerne galt, idet man
ofte antog en umiddelbar smitte fra person til person ved berøring
eller indaanding af luften i et sygeværelse, hvad der vistnok finder
sted ved kopper, mæslinger og skarlagensfeber, men ikke ved kolera,
o. a. Man troede nu bedst at hindre sygdommens indtrængen
ved fuldstændig afspærring fra et smittet sted eller helt land: man
trak militære kordoner saavel langs landets grænser som omkring de
smittede byer i sit eget land og oprettede karantænestationer for rei
sende, hvor syge og sunde sammenstuvedes, indtil den tid var for
løben, inden hvilken man erfaringsmæssig troede at maatte regne paa
et sygdomsudbrud. Dette system var meget kostbart, i høieste grad
generende, og i det alt overveiende flertal af tilfælde fuldstændig
virkningsløst. Farsotternes historie gir kun nogle smaa, ganske enkelt
staaende eksempler paa, at den tilsigtede hensigt tilsyneladende er op
naaet ved denne fremgangsmaade. Men bestandig dreiede det sig ved
disse virkelige eller tilsyneladende resultater om smaa og afsideslig-’
gende distrikter, hvor færselen i forveien var liden, og selv her nyt
tede cerneringen kun, naar den gjennemførtes med en brutalitet, som
man i vore dage neppe vilde indlade sig paa, selv i krigstilfælde.
Det er paa forhaand indlysende, at ingen arme er talrig nok til med
virkning at besætte en hel landsgrænse som f. eks. mellem Tysk
land og Rusland. Faktisk har da heller ikke de militære kordoner,
som ved de første koleraepidemier opstilledes ved den tyske østgrænse,
paa nogen maade hindret sygdommen i at forplante sig til tysk gebet.
Ligesaa umulig er en virksom afstængning af en stor by. I 1892 mang-
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
