Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: En „Parabel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Styrelsen af Henrykkelse) ti kun i Kraft af en temmelig du
bitativ, siger jeg, Overlegenhed i fysisk Styrke have de hidtil holdt
•os nede! • Skomager bliv ved din Læst, er et Ord, de fortrinsvis
ynder, naar det angaar os, og i Kraft af dette Sprikvort, har de
•stedse søgt at indskrænke vor Gøren og Laden til Hjemmet alene,
til Hygningen af Reden, til Æglægningen og Opfostringen af Kyl
lingerne. Men vi vil ikke længer taale dette Tyranni! (Nej!
Nej! ned med Hanerne!) ti hvilke legemlige og aandelige Fortrin
besidder disse indbildte Kræ i Grunden frem for os?
(Her galede Dirigenten paa det hæftigste: han maatte bede den
ærede Taler moderere sig en Smule! han hørte selv til det andet
Køn og kunde paa ingen Maade lade Betegnelsen „Kræ" sidde paa
sig, ti det var ingenlunde noget parlamentarisk Udtryk!
Taleren blev rød i Kammen, og hendes Stemme dirrede, da hun
spidst fortsatte :) Det var aldeles ikke min Hensigt at fornærme den
ærede Dirigent, sagde hun, og jeg gjør ham derfor min Undskyld
ning, idet jeg samtidig ændrer Ordet til Fjerkræ! (Vanvittige
Glædeskluk fra Tilhængerne! Hurra! Bravo! Moster er vittig!
Kykkeliky-y! fra Dirigenten. Ro.) Altsaa spø’r jeg igen: Hvilke
Fortrin, legemlige eller aandelige besidder dette Fjerkræ fremfor
os! Ingen! siger jeg, ingen absolut ingen! Kam og Sporer er
kun Kønsmærker af anden Rang ligesom Horn og andre Pande
udsmykninger (Uro). Og Dogmet om Hønsenes Underlegenhed er
blevet en Trivialitet! den skal jo beståa i nogle færre Hjærnevinger
og i en svagere legemlig Konstitution, foranlediget a,f Æglægningen,
og hvad dertil hører. Men, mine ærede, dette med Æglægningen
•o. s. v., er til syvende og sidst noget, vi selv bestemmer!
og jeg har siden Foreningens Stiftelse ikke lagt et eneste Æg!
(Hurra-a! Moster Meyer leve! Fa’en tro hende! Det er Fødsel
i Dølgsmaal! Kykkeliky-y-y !) Er der nogen, der drager mine Ord
i Tvivl, (Ja-a! Næ-i! Jo-o!) eller tror nogen at kunne fremkomme
med Beviser imod mig, saa træde han frem, værs’artig!
Der blev et Øjebliks Stilhed i Forsamlingen. Overalt stak
man Hovederne sammen og hviskede, kun Foreningsmedlemmerne
og Styrelsen saa sig triumferende omkring og kaglede sejersstolte.
Men saa lød der pludselig Stemmer fra de bagerste Rækker:
Frøken Hvid ønsker Ordet! Frøken Hvid véd no’et! Lad Frøken
Hvid komme frem!
Og Rækkerne aabnede sig, og en lille hvid Høne med Top og
paillegule Slagfjer trippede frem, hun stirrede bly og beskeden ned
i Jorden og holdt Vingerne klemt tæt ind til Kroppen.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
