Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Michelsen: Bimetallismen og Brysselerkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hr. Rothschild fortjente konferencens taknemmelighed, fordi han
ved sit navns prestige og autoritet havde medbragt en bestemt
plan.
En komite blev ogsaa nedsat. Den bestod af de Foville
(Frankrige), Sainctelette (Belgien), Cramer Frey (Schweitz), Simo
nelli (Italien), Cannon (Forenede Stater), Casasus (Mexiko), de Osma
(Spanien), Forsell (Sverige), Sir Ch. Fremantle (Storbritanien),
Sir GI. Molesworth (Indien), Tietgen (Danmark), van den Berg
(Holland), Raffalovich (Rusland). Efter forslag af en af de bri
tiske delegerede blev Montefiore og de Laveleye konferencens
præsident og generalsekretær tilforordnede komiteen, som tillige
blev anmodet om at tage under overveielse Levy & Soetbeers for
slag om inddragning af de mindre guldmynter og de mindre sedler.
Det var ikke noget godt omen, at de tyske og østerrigske de
legerede ikke ønskede at deltage i komiteens forhandlinger. Det
viste sig ogsaa snart, at intet af de fremsatte forslag, selv det
med mange ovationer hilsede Rothschildske, var akceptabelt.
Med hensyn til sidstnævnte forslag maatte den i samme indtagne
sølvpris —43 pence straks forandres. Da forslaget udarbeidedes,
stod .sølvprisen saa, da det behandledes paa konferencen, var den nær
mere 39 d. Man forsøgte andre tal, men stansede foreløbig ved at ude
lukke ethvert bestemt tal og lade prisen blive gjenstand for international
afgjøreise. Saa var det fordelingen af de aarlige £ 5 millioner. Her
med gik det ikke glat. Flere af de europæiske lande s. f. eks. den la
tinske union, Holland, Tyskland og Østerrige, havde allerede mere
af det hvide metal, end de syntes om. Saa var det spørgsmaalet,
om hvorledes det sølv, som bliver at indkjøbe, skulde betales.
Mange af de europæiske stater havde møie nok ved at faa sine
budgetter i balance, uden at de ovenikjøbet skulde begjære penge
af de bevilgende myndigheder forat kjøbe sølv, hvorfor der ikke
havdes- nogetsomhelst brug. Det gik ogsaa op for de fleste, at
hvilketsomhelst forslag, som foranledigede en kunstig pris, vilde
befordre produktionen og derigjennem forøge mislighederne og for
legenhederne. Det Rothschildske forslag smagte ikke engang ame
rikanerne. De fandt det lidet tiltalende, at de til enhver pris
skulde kjøbe 54 millioner unzer, medens europæernes indkjøb skulde
begrænses med 30 millioner, og dette endog blot, naar sølvet stod
under en vis aftalt pris. Adspurgte, om de mente personlig at
kunne anbefale sine respektive regjeringer at vedtage nogen af
disse forslag, hvis de vandt nogen pluralitet i plenum, yttrede ko-
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
