Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Michelsen: Bimetallismen og Brysselerkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen til 50 millioner rupier l).
J. A. Michelsen.
LO
I
Under visse forudsætninger vilde landet have begrænset præg-
Det er ogsaa paatide, at Amerika forandrer sin sølvpolitik,
dersom dets pengevæsen ikke skal udsættes for überegnelige følger,
en politik, der, samtidig som den opofrer det heles vel til gunst
for nogle sølvproducerende stater, forøger produktionen af et
metal, hvis forminskede tilvirkningsomkostninger allerede i og for
sig har været tilstrækkelig til at frembringe saadanne masser,
•at metallet ikke længer kan anvendes til det brug, der hidtil har
betinget dets hovedsagelige værdi. Guld og sølv hører ikke til
de -artikler, hvis forminskede produktionsomkostninger fører til en
for det almene nyttig prisnedsættelse. Tvertimod, de ædle me
tallers størst mulige stabilitet i pris er grundbetingelsen for deres
evne til at kunne tjene som pengemiddel. En stigen eller falden i
det metals værdi, der tjener som pengeenhed i et land, forrykker
gjælclsforholdene for millioner mennesker og en stadig svingning i
pengeværdien umuliggjør enhver fornuftig beregning i handel og
vandel og afstedkommer forstyrrelse og alvorlige tab. Naar man
nu erindrer, hvad der nylig er bleven paavist, at den aarlige sølv
produktion i løbet af de sidste 30 aar er kvadrupleret, nemlig
vokset fra 35,400,000 unzer i 1861 til 143,994,000 unzer i 1891,
samt at det, efter mange sagkyndiges mening, slet ikke er umuligt,
især naar den kunstige beskyttelse fortsættes, at produktionen frem
deles aarligen kan stige og muligens endog fordobles, tør det være
indlysende, at sølv har tabt en af de væsentligste egenskaber, som
har gjort det egnet til hovedmynt. Da endelig en god stabil mynt,
fri . for idelige, betydelige værdiforandringer, er en paatrængende
fornødenhed og en vigtig garanti for ethvert samfunds velfærd, om
ikke denne skal forstyrres eller ødelægges, tør der være haab om,
at de stater, som glæder sig ved et godt og velordnet pengevæsen,
fastholder sin modstand imod bimetallismen, og at der saaledes
ikke vil blive udsigt til, at den i juni maaned paany sammentræ
dende Brysselerkonference vil blive af anden natur end den i de
cember ajournerede.
a) Der ytredes i komiteen, at der i Indien, hvor man indtil 1835 har
havt guldmyntfod, sandsynligvis endnu findes 150 ä 200 millioner £ St. af det
gule metal. Man haaber, ved at indskrænke myntningen, at gjengive rupien
endel af dens tabte værdi.
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
