Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Kvinderne er for fede," sagde Glahn.
give mig det bedste, men var jeg ham kanske ikke ogsaa taknem
melig derfor? Jeg skylder ham intet.
Saalænge den værste Hede sted paa, lod vi Jagten hvile og
holdt os rolige ved Hytten; thi Heden var ogsaa overmaade haard.
Vi laa med Fluenet omkring Briksen om Natten for Insekternes
Skyld; men’det hændte alligevel, at blinde Flagermus kom flyvende
tyst og rasende mod vore Net og rev dem itu ; dette hændte Glahn
altfor ofte, fordi han stadig maatte have en Luge aaben i Taget for
Heden, men mig hændte det ikke. Om Dagen laa vi paa Matter
udenfor vor Hytte og røgte og iagttog Livet ved de andre Hytter.
De Indfødte var brune og tyklæbede Folk, alle med Ringe i Ørene
og døde, brune Øjne; de var næsten nøgne, med blot en Strimmel
Bomuldstøj eller en Bladflætning om Livet, og Kvinderne havde
desuden ogsaa et kort Skørt af Bomuldstøj til at bjærge sig i.
Alle Børn var splitternøgne Nat og Dag, med rigtig store, udstaa
ende Maver, som glindsed af Olje.
Og jeg syntes ogsaa, at Kvinderne var for fede, og kanske
var det heller ikke Glahn, men mig, som tænkte det først; men
jeg strides ikke med ham herom og giver ham gærne Æren. For
resten var ikke alle Kvinder hæslige, skønt deres Ansigter var fede
og opdunstede; jeg havde truffet en Pige i Byen, en ung Halv-
Tamulerinde med langt Haar og snehvide Tænder, hun var den
smukkeste af alle. Jeg stødte paa hende en Aften i Kanten af
en Rismark, hun laa paa Maven i det høje Græs og sprælled til
vejrs med Benene. Hun kunde tale med mig, og vi talte ogsaa
sammen, saalænge jeg vilde, det var næsten Morgen før vi skiltes,,
og da gik hun ikke lige hjem, men lod, som om hun havde været i
Nabobyen Natten over. Glahn sad den Aften midt inde i Byen,,
udenfor en liden Hytte, sammen med to unge Piger, der var meget
unge, maaske ikke mer end netop ti Aar; dem sad han og fjased
med og drak Risøl med, det var nu hans Smag.
Et Par Dage efter gik vi paa Jagt. Vi passered Téhaver,
Rismarker og Græssletter, vi levned Byen bag os og gik i Retning
af Floden, vi kom ind i Skoge af underlige, fremmede Træer,
Bambus, Mango, Tamarint, Teak- og Salttræer, Olje- og Grummi
vækster, ja, Gud ved, hvad det var for Slags Træer altsammen, vi
forstod os ikke meget paa det, nogen af os. Men i Floden var
der ikke meget Vand, og der vedblev at være lidet Vand i den
lige til Regntiden. Vi skod vilde Duer og Høns, og vi saa to
Panthere ud paa Eftermiddagen; der fløj ogsaa PapegøjerAover vore
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
