Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke skallet, men kjærnen.
høiere.
opfatning har skilt veie med den nedarvede, hvad der er gude-
.gjort og hvad der er menneskegjort, —• hvad som er foranderligt,
„Vi har al respekt for Enok Haave. Vi finder ham fuldt ud
værdig til Abrahams bordfælle. Men hans opfatning af de jordiske
•saavel som de himmelske ting hører ikke vor oplyste tidsalder til.
Vi er vokset fra en religion, der maa ha et helvede ved siden af
sin himmel. Vi er hævet over disse gamle midler til at lokke
til det gode og skræmme fra det onde, denne nyttemoral
med løfter om evige herligheder og trudsler om evige straffe,
denne avmægtighedens og feighedens religion. Vi hengir os ikke til
en almagt saa vilkaarlig som ortodoksiens Gud. Mytefigurer og
personificerede ideer er ikke længer for os det ophøiede. Vi dyrker
Den hele mærkværdige lære har selvfølgelig havt sin betydning,
som alt andet, avlet av menneskeaanden. Den var saa god som
menneskene i de tidsrum kunde forme den. Men for os, med ner-
Hvad som var og som er og som altid blir, er ikke formerne
for den religiøse dyrkelse, og heller ikke gjenstanden for vor
tilbedelse, - men alene trangen i menneskets bryst efter noget
at hengi sig til. tro paa, leve i og leve for, et tilflugtsted for
sjælen .... Ingen vugge, hvor den kan dysses i søvn .... Men
et tempel, hvor den kan finde noget at elske, at dyrke, at se op
til, bære ærefrygt for .... hvor den kan vækkes til anger over
forøvet uret ved at stilles ansigt til ansigt med noget ophøiet
hvor lægedom kan hentes for en syg sjæl, den lægedom, der er
i at se det rene, det friske, det sterke, det voksende, det som
skaber ideer og vækker tro, troen paa sig selv og det godes kræf-
ter i sig selv .... hvor sindet løftes og moraliteten stadig kommer
Hvad dette „noget" er, og hvor det er, kan ikke bestemmes
hverken i Jerusalem eller paa Garisim; men overalt og i alt.
Den ene søger (og finder) det i naturens rige, den anden i viden-
skabens granskninger, den tredje i ophøiet kunst, den fjerde i an-
dagtens høitidsstund .... den ene finder det i en idé, den anden
i sit yrke, den tredje i en personlighed o. s. v., o. s. v. Alt
dette, hver for sig, kan gi fred, den fred som overgaar forstanden
ikke fred i modsætning til higen og stræben, men vaarens
fred. . . ’. glæden over det, som vokser .... glæden over de ska-
ver og intelligens, passer den ikke.
og hvad som er evigt.
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
