Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14*
upraktiske., saavelsom den reklameagtige og høirøstede, som med et
eller andet nyt „system" stræber efter personlig opdagerlykke har
bragt os ind i en tilstand af forvirring, som overstiger alle begreber.
Man føler, at nye flasker maa der til, men man finder dem ikke;
imidlertid knuser man de gamle, og vinen flyder ud i sanden. Den
unge slegt er som en flok fattige husleiere, som i regnveir kommer
ined alt sit klække gods for at flytte ind i et nyt hus og istedetfor
huset finder bygmesteren og hans folk if’ærd med at gjøre det første
udkast til grundridset. Og det er endnu ikke det værste tilfælde ;
ofte er barnet selv forsøgsobjekt: frøen, som professoren sætter under
luftpumpen for at studere, hvormeget luft den behøver for at leve;
„dør frøen, saa har man ialfald opnaaet at fastslaa en værdifuld kjends
gjerning for videnskaben." For at gjøre forvirringen fuldstændig kom
mer da til de saakaldte „kompetentes" meningsvirvar indifferentismen
hos en stor mængde, selv af tænkende mænd. Der er folk, som
helst saa spørgsmaalet om ungdommens opdragelse udskudt til næste
aartusende. Først maa de sociale forholde forbedres saavidt, at alle
verdens nogenlunde sunde og normalt begavede børn fremhjælpes, uden
forskjel fremhjælpes til et vist dannelsesniveau, et niveau, som
man i almindelighed tænker sig ialfald høit over det nuværende folke
skoleniveau. Indtil den tid faar selve opdragelsesproblemet hvile.
Som om spørgsmaalet om en bedre undervisning idethele berørtes
deraf, at elevernes og lærernes antal vokser i det uendelige! Kravet
paa et nyt grundlag for vort undervisningssystem maatte fremholdes
med den samme intensitet, om der kun var et eneste barn at opdrage.
Jeg vil forsøge med et par ord bare at fremføre for Dem et
lidet bjørne af dette konfusionsnet. Det er ialfald ien vis forstand
ogsaa et et his k bidrag. Thi bortseet fra det intime forhold, hvori
ethik og ungdomsopdragelse altid har staaet og altid maa staa til hin
anden, er en „konfusion" paa et vigtigt livsgebet i og for sig altid
et særlig egnet operationsfelt for ethisk behandling d. v. s. for en
behandling, der ved ethik er gjort objektiv og rykket ud af partierne.
Man maa kun fra begyndelsen af klargjøre sig, at i et saadant
tilfælde denne „svæven over partierne" let blir til en ikke ganske
harmløs kritik af alle partier, saa at ethikeren blandt saa
stridbare elementer vanskelig vil blive en velseet gjæst. Det kan nu
forresten ogsaa være det samme, naar han bare magter at give et
sagligt bidrag i striden.
Naar man i vore dage skal tale om naturvidenskabelig
undervisning, staar man, uden at ville det, straks paa en ganske
bestemt kampplads. Man klemmes ind i modsætningen mellem den
saakaldte klassiske opdragelse og den saakaldte moderne eller realisti
ske. Kampen dreier sig ifølge sagens natur om de liøiere undervis
ningstrin, mens folkeskolen kommer fuldstændig i baggrunden. Men
det vilde være bra, om man paa dette omraade ialfald havde de to
modsætninger klart for sig. I virkeligheden er dette ingenlunde til
fældet. Fra begge sider blir der i kun altfor mange tilfælde kjæmpet
ikke blot imod, men ogsaa om vindmøller.
Naturvidenskabsmanden kjæmper i skolespørgsmaalet i ni af ti
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
