Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
turhistorielæreren, saaledes som jeg har antydet ham i hans arbeide,
vilde være en ganske ny slags lærer. Da han uden møie i aarevis
kunde give sine timer uden lærebog i elevens haand og uden aands
dræbende diktat, saa laldt „hjemmearbeider" for dette fags vedkom
mende bort af sig selv. Udenadlæringen blev erstattet ved de i stoffet
paabudte gjentagelser i selve undervisningen. En saadan naturunder
visning afslører kun stykke for stykke et stort logisk net, hvor det
ene hjælper med at bære det andet, og hvor den ene forestilling uvil
kaarlig vækker en hel række andre. Og en saadan undervisningstime,
der altid gik ud fra synlige objekter, vilde desuden paa en for vor
bogundervisning ukjendt maade vække opmerksomheden ved henvendelse
til alle sanser; men enhver forøgelse af opmerksomheden betyder jo
allerede i og for sig en fastere indprægen i hukommelsen. Natur
læreren vilde endvidere ikke ved noget baand være lænket til klasse
værelset. Han kan og maa effcerhaanden endog afholde sine
timer paa de forskjelligste steder og til de forskjelligste tider. Naar
den herligste stjernehimmel straaler om aftenen, vil han ikke lægge
sine astronomiske timer i middagsheden og i værelset hente frem fra
krogen et støvet stjerneatlas eller aflevere -en diktat om crownglas,
okular og objektiv, som skal læres udenad hjemme i stuen, medens
stjernerne funkle ude. Det. som nu med meget tvilsomme resultater
„tilstedes" som en ærgerlig indrømmelse én gang om sommeren: en
udflugt med eleverne i det frie det vilde ved vor undervisning blive
til princip hele aaret igjennem.
Eleven vilde tage med sig ud i livet en tilstrækkelig kundskab om
sit eget fædreland, om jordbunden i den by, han bor i, om dyr og planter
i skog og eng omkring den. Vor nuværende undervisning gir ikke
engang det beskedneste minimum af saadan kundskab. Og selv om
man udvidede den til lige saa mange ugentlige timer, som de klassiske
sprog nu har, saa vilde der alligevel ikke komme noget ud af det,
saa længe det gamle læresystem med sit fængselsvæsen inden fire
klassevægge blev staaende. Paa den anden side er det vel neppe
tvilsomt, -at man ved at gjennembryde en gammel, klosterlig, helt
igjennem middelalderlig tradition ogsaa i andre henseender vilde opnaa
heldige residtater. Det personlige forhold mellem elev og lærer vilde
blive et ganske andet, mere venskabeligt. Det følger at sig selv, at
en hel række andre, nu som blege kjelderplauter hensygnende grene
i ungdomsdannelsen, som dog hører til de allernødvendigste til opdra
gelse af hele mennesker, tvangløst vilde indvæves i naturundervisnin
gen i det fri og drage nytte af den: sang, turning, og fremfor alt
tegning, der er saa nøie knyttet til den kunst at lære at se, som
naturlæreren skal bibringe eleven, og som han ogsaa virkelig kan
bibringe ham i det frie.
Ja jeg er ikke bange for, ialfald som min personlige tro, at ud
tale, at en væsentlig del af den etniske undervisning (naturligvis
ikke dogmatisk religionsundervisning) kunde knyttes inderlig til natur
undervisningen. Den naturvidenskabelige undervisning indeslutter i
•sig et ethisk element i sit ideale grundlag for en opdragelse til stræ
ben efter sandhed og til glæde over virkeligheden omkring os. Men
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
