Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Om Fin-de-siècledigtningen - I. Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrevet endnu paa skolebænken; men der er en flugt over ordene og
en sving over rythmen, der gjør forfatteren til en versekunstner af
høi rang. Malerier som „Fandango" og „ørken" indeholder tillige
stemninger af dyb lyrisk gehalt; stemninger har, som bekjendt,
forskjellig gehalt og hr. Krag ligger med sin hændige versekunstner
evne nær op til de indholdsløse de, som jeg ikke kan finde andet
ord for end „vinduesstemninger".
Der udbrød, som sagt, fra landsende til landsende et vældigt be
geistringsskrig ved digtsamlingens fremkomst. Nogle vovede forsigtig
at antyde en mulig paavirkning fra danske digtere, men de fleste stil
lede den unge poet uden videre op ved siden af Drachmann uden at
betænke, at dér, hvor nu hr. Krag havde staaet et fjerdingaar, der
havde Holger Drachmann forsvaret sin plads i femten . .
Hr. Krag holdt sig imidlertid aaret ud paa den samme plads.
Han udgav i 92 en samling prosadigte, betitlet „Nat", indeholdende
en række patientdrømme og patientsyner fra sygesengen. De er frem
stillede i et klingende sprog og i en rindende rythme, men kun paa
enkelte pagina finder jeg stemningsbilleder af dybere gehalt. De er
idethele altfor svævende og ufaktiske; hvor mange gange under læs
ningen ønsker man sig saaledes ikke de vakre, bestikkende ord om
hermelinskaabe og diamanters støv fanden ivold blot for et eneste sted
at opdage en eneste to-liniers, nøgtern notis om de skjønt klingende kla
gers virkelige gjenstand, en eneste, tør oplysning om, hvilken sygdom
forfatteren lider af. Hr. Krag klynker og sukker og klager i saa
vakre ord og udtryk, at det fuldstændig hypnotiserer; han sporer hele
sin stald af gangere med slig jubel, at vi beundrende bliver staaende
og se efter rytteren; og han „sidder ved floden og græder, og binder
et perlebaand . ." Men hvorfor han klager, og hvorfor eller hvorhen
han rider, og hvorfor han græder, naar han har den lykke at træde
perler til sin brud, det fortæller han os ikke. Og netop fordi lir
Krag lader os udenfor det væsentlige, idet han fremstiller sine hjerte
bekymringer og hjerteglæder slig, at det altid blir ham selv og ikke
læseren, som fælder taarer, og altid ham selv, men ikke læseren,
som jubler, derfor blir beundringen overfor hans kunst en kold beun
dring og derfor efterlader den intet varigere spor i os. Den hypnoti
serer os et øieblik voila tout.
Jeg nævnte ovenfor, at man efter udgivelsen at den første digt
samling havde antydet, at hr. Krag var paavirket at dansk digtning
og man kunde gjerne ogsaa Lave tilføiet af „Per Gynt". I. P
.
Jakobsen gaar saaledes igjen i en flerhed af hans vers med en bleg
brystsygs brændende længsel efter sterke farver, og reminiscenser tra
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
