Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sophus Claussen: Quartier Latin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
#
*
sien ; hvis en mand kom en smule for nær, vendte hun kun ansig
tet tilbage med en spøgende og ynkelig tone: „On me bouscule!"
Og stadig uantastet, med ufordærvet glæde bragte hun ved en nem
bevægelse sin krøllede dragt i orden. Jeg fulgte hende op ad
Boulevard St. Michel, gjennem Quartier Latin, til hendes forældres
hus i Montrouge, og hun citerede vers for mig af Musset og fortalte
mig om sine planer. Men uden for Luxembourghavens gitter stan
sede vi en stund og talte om Medici-fontænen, der gjemtes derinde
i haven, og som jeg ved en anden leilighed beskrev med
dette vers:
„En aften, det mørkned i Luxembourghaven,
Vore hjerter var tyste som natten og graven,
Paa et marmor saa vi en bronce-trold
Vældig at lude sig over en grotte,
Hvori to Gudebørn, tankeløst blotte,
Laa brudt’ af søvn og forelsket vold."
Da jeg nævnte fontænen, gjorde den sekstenaarige, vordende
skuespillerinde med løftede arme en bevægelse bagover som for at
eftergjøre den legende, unge kvindes flotte attitude derinde paa
marmorklippen. Uden gran af snerperi med medfødt naturlighed
og forstaaelse.
Men hvad vi andre kakler dristigt, er et barn fra Quartier
Latin fra ganske lille vant til at se. Derfor denne uforfærdethed.
Erotiken opløser sig i en beundring for kunsten, og for flotheden,
hvormed tingen er gjort. Og kjærligheden selv med dens led
sager, poesien er som et baand eller en smuk blomst, hvor
med en sekstenaarig kvinde fra theatrets elevskole pynter sig en
sorgløs karnevalsdag.
Den dag i februar, da jeg lidt hovedkuls blev overrumplet af
trommen, som meldte parkens lukning, da jeg endnu ikke kjendte
Quartier Latin og havde venner der, gik jeg ind til en boghandler
og kjøbte Frangois Vilions digte og med dette selskab tog jeg plads
i Concert Rouge, en kafé, hvor man endnu før aften kan bade
sig i god musik og opmuntres af selskabelighed.
Et firehundredaarigt støv, der har lagret sig paa hver side
De franske er jo virkelig et erotisk folk
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0284.html
