- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
281

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Claussen: Quartier Latin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sophus Olaussen.
\
ansigt straalede af godt lune, hans smaa brune øine spillede, den
runde bulehat var skudt tilhage fra den kjække pande. (Det er
mme. Eugénies evige sorg, at Verlaine, hvis øvrige dragt forresten
passer saa siet dertil, aldrig han bevare en høi hat. Quand il est
furieux, il le casse siger hun nåar digteren er i ondt lune,
kan han ikke udholde synet af denne sorte, silkeglatte samfunds
løgn: han knuser ganske simpelt sine høie hatte.)
Perroux gjorde mig et forslag for at more digterkongen, der
slige aftener er som et lykkeligt barn. Vi bad ham i kraft af sin
majestæt at indstifte en orden og udnævne os til dens riddere.
Perroux forlangte pen, blæk og papir og rev af den himmelblaa
hylster, hvori min tobak var indpakket, sirlige strimler til at fæste
i vore knaphuller, medens Paul Verlaine med mange store snirkler
begyndte at skrive:
„Ego, IToX. I. [iauiXeu;, creavi." Deretter fulgte ien underbar
blanding af græsk, latin og fransk vor udnævnelse til riddere af
•det blåa (Verlaine vaklede en stund og vilde have foretrukket det
.grønne, hvilket er absinthens farve). Han fastsatte endvidere, at
vor faste borg skulde være M uller s kafé, som han paa poetisk
latin kaldte Taverna mulierum, eftersom der altid er et broget
flor af kvinder paa dette sted.
Endelig reiste han sig med sit tunge egespir i haanden, og
knælende paa gulvet modtog først Perroux, saa jeg ridderslaget.
Tr ém ou ill at, en meget blufærdig og saare vittig forfatter af
satiriske viser og for resten assistent i et eller andet ministerium,
kom til og maatte ogsaa knæle. Verlaine uddelte slaget med en
forlegenhed, der viste hans glæde.
Og da nu ridderskabet var dannet, drak vi riddere af det blåa
med hverandre og med vor konge; drak som børn og i god tro
af glassene med den grønne drik og de blegrøde rosenblade.
Paris d. 14. juni 1893.
281

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free