Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en ny lære ja, det var der vist ikke mange foruden hr..
Steinsvik, som havde ventet.
Forandringer indenfor det religiøse livs omraade sker ganske lang
somt, men stadigt, i sammenhæng med den religiøse bevægelses eget
forløb, idet der paa hvert punkt gribes efter det, som da trænges.
De ytrer sig i, at forkyndelsens tyngdepunkt langsomt nytter sig gjen
nem hele „saliggjøreisens orden" (cfr. Pontoppidan) indtil bølgebe
vægelsen dukker ned i verdenslivet igjen. Vi staar nu ved en saadan
bølges udgang den som begyndte med Hans Nilsen Hauge og be
steg vor teologiske lærestol med Gisle Johnson. „Fred" foregaar paa
et vist punkt, for en tid siden, inde i denne bevægelse.
Den ortodoxe teologi behøver ikke egentlig at berøres af
denne suksessive forandring, hvad hele dens videnskabelige stel angaar.
Teologien er, som den intellektuelle opfattelse og stadium af kristen
dommen, forsaavidt den ikke er gaaet i forstening, afhængig af den
til enhver tid raadende videnskabelige tænkning og methode og for
andres derefter.
Hvorvidt nu den hele forandring, som „Fred" kræver, blot er en
saadan flytning af tyngdepunktet, eller om den ogsaa virkelig viser
ind til dybere mangler ved den ortodoxe teologi, det skal jeg imidler
tid nærmere komme til nedenfor.
Men det er da klart, at den eneste mulighed for en slig al
mindelig braavending, som den hr. Steinsvik havde ventet, var, at „Fred"
virkelig slog vor kristne tro og dermed vor teologi ihjel. Dette
vilde jo ganske vist ogsaa være en slags forandring inden teologien.
Men dette synes jo heller ikke hr. Steinsvik at ha holdt for troligt,
om end, hvad han nærmere udfører som det, han havde ventet at
faa høre, særskilt fra os yngre, i virkeligheden betyder dette.
Hr. Steinsvik overfører idethele paa en noget konfus maade sin,
vistnok i private forhold begrundede, optagethed og vurderinger uden
videre paa os teologer, skjønt en rigtig følelse af usikkeified derunder
paa en ret pudsig maade ytrer sig i hans gjentagne funderinger over,
hvad mon dog grunden kan være til, at teologerne slet ikke er
„myldret frem".
Efter paa en noget mindre forstaaelsesfuld maade at ha rodet
sammen prof. Petersens: „Hvorfor jeg tror" og „Trætte mænd", som
skal indeholde en „saa meget bedre lavet omvendelseshistorie", lader
han os vide, at han har „rødmet" over sin mangel paa forstaaelse af
dette. Det maa være tilladt at bemærke, at han vistnok har grund
til endnu engang at „rødme" over sin forstaaelse af disse ting. Th1
„Hvorfor jeg tror" er nu ingen „omvendelseshistorie" og ellers, som
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
