Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Devold.
Cand. teol.
Derfor tror vi, at dens-simple, dybe stemningsudbrud, koralen,
•der kommer fra vor dybeste livsfølelse og stiger og falder som havet,
og hvis rytme er en reflex af vort hverdagslige livs enkle, rytmisk
vex]ende forhold den ;skal vedblive at være det naturlige udtryk
for det gode, .sunde hjerteliv i hele vort menneskelige kulturstræv.
Troen er vor inderste levedygtighed, er hjertegodhedens arnested og
bæreevne. Ved den hviler vi tryg som Guds barn midt i naturlivets
vugge. Thi det er selvopholdelsesdriften, livets grunddrift, som i
•den er biet udvidet til at omfatte slægten med alt dens stræv, idet
den er biet forklaret til kjærlighed, en kjærlighed, som bæres af en
tillid, der ikke brister under livets modsigelser, end ikke i den store
modsigelse: døden, men klynger sig med seirende magt til ham, som
rolig har sagt: „værer frimodige; jég har overvundet verden!"
Derfor har vi en følelse af, at det vil ha sit beroende med, at
han virkelig har overvundet verden og underlagt sig.verdenshistorien.
Derfor venter vi ogsaa, at „den blonde herre", denne antike apostat,
som atter vil reise hodet og gjenoptage sit restaurationsforsøg vi
venter, at han endnu engang tilslut faar bekjende: „saa har du da
seiret, galilæer !"
(Foredrag, som blev holdt forrige aar ien studenterforening i Turin. Foredraget
vakte stor opmerksomlied og er senere oversat paa flere europæiske sprog.)
Da I for anden gang har vist mig clen ære at indbyde mig
til at tale om et emne efter mit eget frie valg, faldt jeg strax paa
det sociale spørgsmaal. Men næsten samtidig tænkte jeg, at det
ikke vilde være redeligt at komme her og udtale meninger og
domme om et thema, som mange andre kunde tænke anderledes
om uden at være forberedt paa at gjendrive mig. Jeg sagde derfor
til mig selv: denne gang vil jeg ikke berøre selve sagens kjerne,
ikke fremlægge et eneste af socialismens principer, som desuden er
alle bekjendt; jeg vil indskrænke mig til at tale med mine unge
venner om den pligt til at beskjæftige sig med spørgsmaalet, som
Det sociale spørgsmaal.
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
