Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
]) Malthus.
20 ,
smerter og hjælpe broderlighed og retfærdighed frem til seier blandt
menneskene, hvis denne idé er en utopi, en drøm af forblindede
filantroper, hvis den berømte engelske prest 1) havde ret, da han
fixerede menneskenes skjæbne mellem to mathematiske formler,
hvad magt ligger der saa paa, hvad jeg gjør? Hvorfor skal jeg
bekjæmpe de privilegier, som jeg selv har fordel af, gjøre mig
uvenner med den klasse, hvor jeg er født, pine mit hjerte og min
hjerne med ulykker, som ikke kan hjælpes paa, istedetfor at
tænke paa min egen fordel og leve lykkelig? Det er en
dumhed af mig. Men paa dette punkt dæmrer en anden tanke i
hans sjæl: Og hvis det nu ikke var en utopi? Og ved denne
tanke gribes han ogsaa af en følelse af rædsel. Ja, hvis det nu
ikke var en utopi! For en utopi kan man jo anse enhver idé, som
ikke er bleven til virkelighed, og hvilken stor social idé blev bevist,
før den blev antagen. Og manges enighed om at anse den for
udførlig, er ikke det en af de første betingelser for en idés virkelig
gjørelse! Ja hvis der gaves et botemiddel mod denne sociale
tilstand, som presser rigdom for den ene ud af tusenders aarer og
knokler, som fordømmer menneskene til et mekanisk, tankeløst ar
beide uden at give dem trøst i en eneste af livets behageligheder,
hverken i aandelige nydelser eller i haab om en bedre skjæbne,
som splitter millioner af familier og af millioner af huse gjør et
helvede, som udbytter og undertrykker kvinden, som nedslaar, for
dærver og lemlæster barndommen; hvis der er et botemiddel for
denne tilstand, som underkaster den ene halvdel af arbeiderne et
overmenneskeligt stræv og sult og driver den anden halvdel, som
forgjæves har kjæmpet for at komme sig op igjen, til tiggerstaven,
prostitution og forbrydelse; hvis der er et botemiddel for denne
ulykkelige deling af verden, som avler had nedad og skræk opad
og lader det borgerlige samfund blive lig en af de gamle, traurige
middelalderske borge, hvor herrernes familjer ved sine gjæstebud
grebes af rædsel ved lyden af de fangnes suk og forbandelser, som
var begravne under deres fødder; hvis der virkelig existerede et
botemiddel for dette bjerg af rædsler: hvad var jeg da for et
menneske, hvis jeg ikke brød mig om det, hvis jeg ikke stræbte at
gavne efter evne for at minske bjerget, — hvis jeg tvertimod, selv
om det var mod min vilje, bidrog til at øge det og vilde bygge
min egen lykke paa det? Hvorledes kan jeg da tale om broder
lighed, om civilisation, om fædreland? Og selv om den fornyelse
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
