Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l) Die Zukunft. 15. juli.
Der er en vakker engelsk barnehistorie, som er alle ældre eng
lændere vel bekjendt under navnet „Jack og bønnestængelen". Ikke
de yngre, thi ungdommen nutildags opfødes med en ganske anderledes,
kraftig næring og kjender kanske eventyrets underland kun af en
„ledetraad i sammenlignende mythologi". Det er historien om en
bønne, som vokser og vokser, indtil den naar ind i den blaa himmel,,
hvor den danner et stort løvtag. Jack faar det indfald at klatre i
høiden opefter stængelen og opdager, at bladhimmelen tjener som
undergrund for en anden verden, der vistnok er sammensat af de
samme elementer som vor, men som alligevel er saa forunderlig ny.
Hans oplevelser deroppe, som jeg ikke behøver at dvæle ved, maa
have forvandlet hans anskuelser om tingenes væsen fuldstændig, omend
eventyret, som hverken er skrevet af eller for filosofer, ingenting herom
har at fortælle.
Mit foretagende ligner til en vis grad denne dristige vovehals’s.
Jeg vil gjøre det forsøg ved hjælp af bønnestængel at naa op til en
verden, som for øieblikket er de fleste mennesker fremmed. En bønne
er som bekjendt noget simpelt, uanseeligt; og dog har den en sterk
drivkraft, naar den plantes under gunstige betingelser, hvoraf tilstrække
lig varme er den vigtigste. En liden, grøn spire bryder frem, hæver
sig over jordens overflade, tiltager hurtig i størrelse og gjennemgaar
samtidig en række forvandlinger, som kun derfor mindre vækker vor
forundring end eventyrets undere, fordi vi ser dem for os hver dag
og hver time.
Med neppe merkbare skridt udvikler planten sig til et stort, rigt nuan
ceret billede med rod, stamme, blade, blomster, frugter, af hvilke hvert
enkelt, indvortes som udvortes er bygget efter et overordentlig kom
pliceret og overordentlig fint udført mønster. I hvert eneste led,
saavelsom i dets mindste bestanddele, bor der en kraft, som sammen
med kraften i alle de andre arbeider paa at opholde det hele og paa
at udføre den rolle, det har at spille i naturens husholdning. Men
neppe har det møisommelig opbyggede billede opnaaet sin fuldendelse,
før det allerede begynder at forfalde. Planten visner, svinder lang
somt bort for øiet og efterlader sig bare mere eller mindre uanseelige,
enkle legemer, lig bønnen, den er udsprungen af, og lig den i be
siddelsen af evne til at frembringe den samme række af fænomener.
Hverken digteren eller forskeren behøver længe at søge efter
billeder for denne proces af vekst og tilbagevenden til udgangspunktet.
Den er at sammenligne med en stens eller en pils stigning og fald
paa dens bane. Vi kan sige, at livskraften først bevæger sig i opad
stigende og dernæst i nedadstigende, eller vi kan endnu bedre
Ethik og udvikling.)
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
