Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
at messe, og hans digte er snarere en samling1 af originale og under
lige messer end af virkelige sange.
At digte eller kvæde er for ham, ikke at brodere med ord, træde
dem sammen efter given lov og regel; men det er at tale i en række
af glødende billeder, give udtryk for en sammenhængende række af
henrykte sindsstemninger; det er at tale paa den inderligste, mest
følelsesfulde og begeistrede vis, med hver tanke og sætning døbt og
badet i den intimeste følelse. Det er det, som gjør digtet til digt og
sangen til sang; det og ikke visse ordsammenstillinger. Den billed
lige udtryksmaade, den inderlige følelse og henrykte sindsstemning,
de udgjør sangens og poesiens væsen, alt andet er af rent underordnet
betydning.
Hver linie i Whitmans digte er et enkelt billede eller indtryk,
en afsluttet tanke, ide eller følelse. Det er det, hans linier betyder;
de bestaar ikke af noget afmaalt antal ord eller versefødder, en kan
være 10—12 gange saa lang som en anden i samme digt; men enten
de er korte eller lange, har tre eller tredive ord, saa udgjør hver en
kelt af dem et logiskt hele, en tankens eller følelsens enhed, et enkelt
indtryk eller billede, fremkaldt af og voksende sig ud ifra den fore
gaaende linies indhold, for saa atter logiskt at fremkalde og skabe den
næste linie, indtil digtets sidste strofe giver den afsluttende tanke,
og runder det hele kvad af til en større, komplet enhed. Slig er
loven for disse digte. Men alt er natur og spontanitet. Han digtede
først og grundede saa bagefter over den lovs natur, der beherskede hans
digtning. Han sagde ei paa forhaand, slig og slig vil jeg digte, slig
lov og regel vil jeg følge; han bare sang væk, som han følte og maatte,
som det sang indeni ham, og lod det blive, hvad det vilde.
Digtningen i Whitmans kvad bestaar saaledes, dels i det poetiske
og følelsesfulde i hver enkelt linie for sig, der finder udtryk baade
gjennem tanken eller billedet selv, og gjennem ordenes klang og me
lodier inden liniens egne grænser, uden hensyn til de foregaaende eller
paafølgende linier (hver enkelt linie er som et lidet selvstændigt digt),
dels ogsaa i den naturlige rækkefølge, aarsagsfølge og harmoni
mellem indholdet i de paa hinanden følgende linier, og endelig ofte i
en vis uregelmæssig og helt usøgt harmoni mellem ordklangen i de
forskjellige strofer, et slags uregelmæssigt versemaal.
Whitman troede, han i alt dette havde slaat ind paa fremtidens
digtart, der saaledes skulde komme til at befatte sig mere med melodi
i indholdet end i udtrykket, mere med tanker og følelser end med ord.
Den skulde komme lige fra det varme hjerte, og ikke fra tungespidsen
hare. Forsøg paa at synge i fast opstillede versemaal, efter arbitrær
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
