Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Tambs Lyche: Walt Whitman
- II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han er en moderne improvisator, en rapsodist.
# *
*
Digtet skreves ved Lincolns død.
form angaar, synes simpelt hen være den, at, udrustet med dyb, poetisk
følelse og indsigt som han var, manglede han finere øre for ordenes
melodi, og manglede i høi grad, hvad han selv saa gjerne og fuldt
ud har indrømmet —, herskerevne over ord.
Han var ingen ordkunstner. Hans prosa viser det lige saa klart
som hans digte; den er klodset, indviklet, tung og uklar. Udtrykket
forplumrer tanken. En maa læse mellem linierne, læse bagom ordene,
hjælpe ham ud af det, som vi gjør med folk, der mangler evne til
at udtrykke sig i vanlig samtale —, skal en faa fat paa den virkelige
"Walt Whitman og hans tanke. Dette bliver desto nødvendigere som
han blot skriver i vink, i store træk og løse skitser, og overlader det
til læserens egen indbildningskraft at fylde detaljerne ind.
Der findes en del digte, skrevne i hans tidligere aar i den gjængse
digtart. De stadfæster hvad just er sagt og viser afgjørende, at Whit
man ikke kunde have skrevet paa den maade. For ham var det der
for übetinget klogt at søge en ny udtryksmaade for sine poetiske ideer
og følelser. Han fandt den, skabte den selv, magtede at tiltvinge den
plads og rang i litteraturen og at blive hørt igjennem den. Den pas
ser ham, og er for ham den naturlige og ligefremme maade at udtrykke
sig paa.
Hans eneste fortjeneste i denne retning er at have havt mod nok
til at vælge en for sig selv helt naturlig udtryksmaade, der tillod ham
at kaste en glød, en spontanitet, en virkelighedssands og en levende
personlighed ind i sine kvad, der mere end opveier talrige tekni
ske feil.
Som prøve paa hans bedre digtning, hvad stilen og tekniken
angaar, giver jeg her en oversættelse af et af hans egne yndlingsdigte.
Oversættelsen er temmelig fattig. Jeg har seet mig nødsaget til helt
at udelade rimene, som her gaar det hele digt igj ennem; men natur
ligvis i originalen var helt usøgte, kom al sig selv. I original
sproget besidder digtet en ganske betagende melodi, er en virkelig
sang.
„O høvding!1) min høvding! den lange tur er endt;
Vort skib har veiret hver en storm, og seier er os sendt;
x) Det engelske ord er „Captain", der saaledes er i fuld harmoni med det
brugte billede af et hjemvendende skib.
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0360.html
