Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oprindelige renhed ikke kjendte til løfter om evig lydighed, men
brændemerkede intolerance og aldrig gjorde krav paa hjælp af verdslig
magt. Og dog, eller netop derfor, har den udbredt sig med en for
bausende fart over en stor del af den gamle verden og er endnu den
dag idag, omend opblandet med mangeslags lav overtro, den herskende
tro hos en stor brøkdel af menneskeheden.
De vise fra Milet var afgjorte tilhængere af udviklingslæren, og
omend enkelte ytrirger af Heraklites fra Ephesus, der rimeligvis var
Gautamas samtidige, er uklare nok, saa kan dog kjernen i den moderne
udviklingslære ikke udtrykkes bedre end i mange af hans fyndige
aforismer og aandfulde metaforer.
Men da det græske aandslivs brændpunkt flyttede over til Athen,
henvendte de aandelige førere sin skarpeste opmerksomhed paa de
ethiske spørgsmaal. De gik over fra studiet af makrokosmos til
studiet af mikrokosmos og tabte saaledes nøglen til den store ephesers
tænkning, der sandsynligvis er mere forstaaelig for os, end den var
for Sokrates eller Plato. Sokrates især bragte paa moden et slags
omvendt agnosticisme med den lære, at naturens problemer laa hinsides
den menneskelige fatteevnes grænser, forsøget paa at løse dem var
paa forhaand frugtesløst, og den eneste gjenstand, som var forskning
værd, var det sædelige livs problem. Hans eksempel fulgte ogsaa
cynikerne. Heraklits videnskabelige arv gik ikke over, hverken til
Plato eller Aristoteles, men til Demokrit. Det var forbeholdt stoikerne
atter at vende tilbage til den vei, som de ældste filosofer havde slaaet
ind paa, og som erklærede tilhængere af Heraklit systematisk at føre
udviklingsidéen videre. Men de udelod ikke blot flere meget beteg
nende træk af sin mesters lære, men de tilførte den ogsaa fuldstændig
fremmede elementer.
Det var et vigtigt skridt ; thi er livsaltet skabningen af en den
iboende, almægtig og algod aarsag, saa blir antagelsen af det ondes
tilværelse saa godt som umulig. Og dog viste erfaringen dengang
som nu menneskeheden, at det onde strømmer os imøde fra alle kanter,
enten vi vender blikket indad eller udad, at hvis der overhovedet
gives noget virkeligt, saa er smerte, lidelse og uret sikkert virkelige.
At der selv i det onde ligger noget godt, er utvilsomt, og ingen
forstandig mand vil benægte den opdragende magt, som ligger i smerte
og lidelse. Men denne betragtning hjælper os ikke til at forståa,
hvorfor den uhyre mængde uansvarlige væsener, hvem en saadan
tugtelse ingen fordel bringer, skal maatte lide den, hvorfor Almagten,
for hvem der maatte staa utallige veie aabne, netop skulde have
valgt den, hvor der er slig overflod paa synd og elendighed.
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
