Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferrero: Er vi syge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller glæde, og da menneskeheden kun er summen af menneskene, saa
kan heller ikke menneskeheden være hverken syg eller ulykkelig.
Men hvorledes skal man da forklare denne modsætning mellem
kunsten og livet, mellem theori og praxis? Den kommer deraf, at.
kunsten, trods al realisme, ikke er istand til at give os den rene
sandhed; og deraf, at videnskaben, der trods alle theorier om eksperi
menter og iagttagelse, dog gaar apriorisk tilverks, altid blir lidt
systematisk. I kunstverkerne og i filosofernes verker kan man kun
finde en del af sandheden. Intet er paa en vis maade baade sandere
og falskere end Zolas og Dostojewskij’s romaner; faa bøger indeholder
flere opdagelser og sandheder end Schopenhauers og Lombroso’s, men
de magter dog ikke at give os et fuldstændigt billede af en hel side
i tilværelsen. De naturlige fænomeners sammensathed overgaar selv
det største geni’s kræfter. Skulde man f. eks. kunne opdage alle de
aarsager, ifølge hvilke et lidet blad har antaget den og den bestemte
form, farve og struktur? Skulde det være muligt at beskrive alle de
menneskelige typer, som mylrer under himmelhvælvingen med alle deres
forskjellige systemer af idéer og lidenskaber? Fordi dette er umuligt,
begrænser kunstneren og den lærde ialmindelighed omraadet for sine
iagttagelser og studier; de indskrænker sig til at analysere en liden
krog af livet, forat deres analyse skal bli dybere og mægtigere.
Zola begyndte med at beskrive degenerationsfænomenerne, og saa
har hans aand i den grad vænnet sig til blandt livets foreteelser at,
gribe nevrosens konvulsioner, at han istedetfor at skildre alle det
moderne livs miliøer, kun har skildret nervesvage, der optræder i alle
de moderne livs miliøer. Skulde han skildre de store nyhedsmagasiner,,
fangede hans øie straks de hysteriske damer, som stjæler kniplinger.
Skal han fremstille kunstnerlivet, vælger ikke Zola til hovedperson en
fredsommelig og sterk kunstnertype som Meissonier, han vælger en
ulykkelig patient, et forulykket geni.
Dette gjælder ikkke bare kunstnerne, thi de lærde gjør ganske
det samme paa et andet omraade ; tilslut ser de i alle naturfænomenerne
ikke andet end udtryk for de love, de har opdaget. Spencer f. eks.,
ser kun verden gjennem sin udviklingstheoris briller; alle hans idéer
dreier sig om denne store hypothese; ved alle de kjendsgjerninger,
som kommer indenfor hans synskreds, ser han bare de sider, som han
kan sætte i forbindelse med udviklingstheorien. Men naturen omfatter
ganske vist mere end seiv den største theori, og det billede, som
menneskeaandens verker giver os af den, er altid partielt og overdrevet,
thi da genierne ikke kan se alt, lader de sig nøie med den største,
intensitet at reproducere, hvad de opfatter partielt.
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
