Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Veyrac: Lawrence Oliphant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor ?
flakker omkring gjennem hele Europa, over de russiske floder, til
Moskwa, til Sebastopol. Nogen tid efter tar lord Elgin ham med sig
til Washington som sekretær for at diskutere en vigtig handelstraktat
mellem England og de Forenede stater. Derfra drog han til Canada,
hvor han under paaskud af en officiel mission tilbragte tiden med at
seile i kano over de store søer og holde gjæstebud med rødhuderne.
Nogle maaneder senere træffer vi ham igjen i London, hvor han
under Krimkrigen undfangede den idé at reise hen og bekjæmpe Rus
land fra det østlige Kaukasus og forene sig med Schamyll, som, i
spidsen for sine bjergfolk, førte en voldsom krig mod Pusland. Times
udnævner ham til orientalsk korrespondent, og han drager afgaarde
for sammen med lord Newcastle at ved Kaukasiens kyster.
Da Krimkrigen er foibi, hyrer han sig i en sørøvertrop og seiler
mod Nicaragua, han gjør derefter sin første Kinatur (1857) med lord
Elgin og blir sendt til Japan som første legationssekretær. Der hol
der han paa at blive hugget istykker, men undslipper lykkelig faren,
iler til Polen for at være tilstede ved oprøret i 1865 og vender saa
atter tilbage til London. Han var nu en distingveret litterat, en
meget indflydelsesrig journalist (han var altid korrespondent for Times
og Blachwood Magazine, som dengang nød stor anseelse), tilhørte en
aristokratisk familj e, og da dertil kom hans ry som en eksentrisk
paladin, var det ikke at undres over, at han snart blev londonner
societetens løve. I 1867 blev han valgt til deputeret for Stirling, og
en stor karriere aabnede sig for ham, men saa med én gang tar
Lawrence afsked med sin ærgjerrighed, med sine venner, med sin
fortid, med sin stilling i verden og drager bort, langt, langt bort.
I 1859, da Lawrence var ombord paa et skib, som førte ham
fra Kina, saa hans venner ham en morgen vise sig paa dækket lig
bleg. „Min fader er død," sagde han, „han har vist sig for mig i
nat." Da skibet anløb Colombo, laa der et telegram til Lawrence.
Hans fader var virkelig død den nat, da hans søn troede at have seet
hans skygge.
Dette mystiske tilfælde var som skabt til at sætte en brændende
indbildningskraft i bevægelse. Paa den anden side havde han næsten
mod sin vilje bevaret en lidenskabelig interesse for theologiske dis
kussioner og for selvundersøgelse. Han tilbad sin moder, som var en
strengttroende protestant, fyldt af en varm, urokkelig tro, og han
meddelte hende alle sine tvil, og de to sad sammen og debatterede
theologiske spørgsmaal, medens de seilede over havene. Enhver
kultus forekom dengang Lawrence som en upassende spøg eller som
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
