Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdom og død paa scenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udslukkes de fra bevidstheden. Akkurat paa samme maade er det
med de dramatiske konventioner.
Sæt, at en skuespillerinde forgifter sig med arsenik. Den første
virkning af giften vil ytre sig ved ganske usædvanlig voldsomme
koliksmerter, og dersom skuespillerinden skulde være fysiologisk nøi
agtig, maatte kun løbe frem og tilbage paa scenen og trykke sig paa
maven med begge kænder. Men der er sikkerlig intet publikum, som
vilde finde sig i denne mimik; det nytter ikke, at det vilde være det’
eneste korrekte ; kendes fremstilling vilde druknes i almindelig latter.
Jeg talte ovenfor om døden, foraarsaget ved en kugle i hjertet.
Dersom skuespilleren nøiagtig skulde gjengive, hvad der i et saadant
tilfælde foregaar i virkeligheden, vilde hans præstationer blive i aller
høieste grad frastødende. Han maatte først simulere en hoste af en
ganske egen art, af og til afbrudt af en kæs rallen, derpaa en generel
afmattelse, som ender i en voldsom blodstyrtning. Dette vilde selv
følgelig være en umulighed ; men enhver anden maade at fremstille det
paa vilde være absolut urigtig.
En mand, der rammes af en kugle i hjertet, hopper næsten altid
iveiret, bevæger armene og dreier sig rundt, før han falder. Man har
iagttaget dette fænomen med Harry Larkins, som faldt i Kalifornien i
1874. Harold Strange, en soldat, blev rammet paa denne maade : han
løb i retning af den fiendtlige hær og faldt ikke, før han naaede dens
første geledder. En mand, som blev dræbt af banditten Juaqnim
Murietta, dveiede sig to gange om sig selv, før han faldt. Det eien
dommelige for saar i hjertet er hos patienten at fremkalde en pludse
lig, voldsom og ufornuftig kandling, som først ophører ved døden.
Hvorledes skal man nu faa disse uafviselige kjendsgjerninger til
at rime sammen med Otkellos og Brutus’s traditionelle død? Vi staar
her ligeoverfor en materiel umulighed, som vi maa bøie os for, dersom
vi ikke vil berøve de dramatiske løsninger den tragiske majestet, som
de ikke kan undvære.
Det er en almindelig udbredt tro, at forgiftning ved opium eller
laudanum straks medfører søvn. Men dette er ikke blot ukorrekt,
men det er tvertimod sikkert, at i de allerfleste tilfælde ytrer de første
virkninger af giften sig som en køi grad af excitation hos subjektet. Naar
De kar anledning til at se en ung debutantinde slumre ind øiebkkkekg
efter at have tømt laudanumbægeret, saa se bare ordentlig paa det,
thi De vil aldrig opleve det udenfor theatret. I virkeligheden indtræder
søvnen først meget senere.
Men omend de sceniske kunstnere i det kele og store er langt
korte fra vkkeligheden, saa gives der dog undtagelser. En skue-
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
