- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
411

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie: Min hustru - N. K.: Fra Jonas Lies ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holskogen cl. 12te August 1893.
Jonas Lie.
Fra Jonas Lies Ungdom.
ærlige Plads i Offentligheden; —• hendes urokkelige Smag var at
lade sig nøie med Bevidstheden og føle og vide sig som sin Mands
jevnbyrdige aand elige Fælle, og som saadan ha Pladsen i vor Om
gangskreds.
Men nu, vi inclgaar i vort sekstiende Aar, synes jeg, det kande
være paatide at melde, at det vakkreste og mest vellykkede, jeg
har skrevet, har hun Part i.
Vi har begge en Følelse, som vort Samarbeide nok endnu
kunde skabe Bøger om Ting, der ligger os paa Hjerte, endel Aar
frem i Tiden. Maatte det forundes os.
Jonas Lie var i de første Dage paa Bergens Kathedralskole
Gjenstand for megen Opmærksomhed, ikke blot den nysgjerrige,
som enhver nyankommen Gut bliver Gjenstand for, nei, megetmere
en respektfuld; thi han optraadte i Blaatrøie med staaende Krave
og med blanke Ankerknapper eller med andre Ord i Søkadetaspi
rantuniform. Han var et Stykke af en officiel Personlighed, han
var noget.
Og det viste sig snart, at dette Noget allerede havde oplevet
meget: han havde gjort et Togt med Kadetkorvetten, han vidste
at berette om Seilture i Lodsbaad gjennem Braat og Brand fra
Staværn til Nevlunghavn og; tilbage, om Livet paa Tromsø ög
om meget, meget mere.
Da om nogen Tid Blaatrøien med Blankknapperne blir ombyttet
med en almindelig Trøie svandt jo endel af Respekten. Den første
forsigtige, rekognoscerende Snusing var forbi, Bekjendtskabet var
stiftet, og Respekten maatte vige for Lighedens Fordringer.
Han var dog i mange Stykker forskjellig fra alle os andre,
især havde han en mere beleven Fremtræden og et vist chevaleresk
Væsen, hvilket af enkelte mistydedes og fremkaldte Tvivl, om han
„du’de" noget. Jonas var imidlertid en godslig Gut, saa det paa
Skolen ikke blev Anledning til at prøve det. Men Gadeslagsmaal
mellem Gutter hørte ganske anderledes til Dagens Orden da end
nu. Det var med de bergenske Gutter den Tid, som det siges at
være med Hundene i Konstantinopel; kom nogen ind paa fremmed
411

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free