Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Jonas Lie - Af Breve til Erik Werenskiold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
/ 29
Kalven eller Grisen, som han havde gjød op, i nærmeste r3y til de
Priser, de der holdt. Det gik, saa Bonden vandt sin trygge natio
nale Æresstilling. Men nu gaar der et Lokomotiv henne paa
Prærierne i Amerika, og det trækker en stor Plog efter sig i en
Fure, som er en Mil lang, og gaar saa tilbage igjen og lægger en
næste Fure regelmæssig som et Urværk. Og, naar Hveden og
Havren er høstet, tærsker Damptærskemaskinen tusinder Bushels
om Dagen, og de føres ligesom de Millioner Svin, der gaar
igjennem Maskinen i Chicago, paa de af Storkapitalen lagte
billige Jern- og Dampskibsveie til Europa for sammen med Skibs
ladninger af frossent Kjød fra La Plata eller Faarekjød fra Au
stralien —, at made Europa. Det er den „ny Tid" det! Og der
staar Bonden. Om han saa sætter Brækstangen i Jorden, til det
sortner for Øjnene, kan han i Længden ikke mere med sit Haan
dens Arbejde konkurrere med Maskinerne end den gamle Haand
sømmerske med Symaskinen, end Middelalderens Haandværker og
Laugsmand med Fabriken! Der staar han med den ny Tids
Fornødenheder, en Mand af vor Tid behøver Kaffe, Sukker, Tobak,
en Avis, Adgang til Bøger og andre Klæder end Vadmel for at
opretholde sig og sine i et nogenlunde menneskeværdigt Niveau;
og med den gamle Tids Produktionsmaade ! Han udbyder
Kalven, han har gjødet op til Jul, og Grisen og Fløden og Melken
og Korntønden; og skulde han gjøre op alt, hvad det har kostet
ham at faa det frem og til Markeds, blev det pene Penge. Men
Grisen fra Amerika siger: Nøf kof, og Havren og Hveden fra
Prrerie-Farmerne og Kjødet fra La Plata og Faarekjødet fra Au
stralien nøf kof allesammen! Og Tilbagegangen i Velstand,
Difterentsen mellem, hvad Bonden maa ha, og Verdensmarkedets Pris,
det er akkurat Jordbrugets Pantegjeld, der stiger og stiger.
Det ’er Smaafolkets Kamp mod Storkapitalen, den „ny Tid",
Bonden har over sig. Han staar økonomisk midt i den, ligesom
hans Land staar politisk midt i den; thi de smaa Samfund trues
hardt med at opsluges i Konkurrencen med de saa overmægtige
Kulturstater. Og saa mener han kunne stænge Tidens blaasende
Vejr ude!
Istedetfor at staa halv ruineret og nægte „Tiden", vilde jeg
heller føreslåa, at man aabnede Øjne og Hjerte for den Politik, som
fofstaar at annamme den ny Tids Aancl og ta den ind som en
drivende Kraft i Folkets Liv. For der, ene der, ligger Lands
frelsen, Bondens Frelse, Fiskerens, Rederens, ene i det, at han
tilegner sig den Indsigt og Oplysning om sin Tid, den Almensans
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
