Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Jonas Lie - Af Breve til Redaktør Thommessen - Af Breve til Johan Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Breve til Johan Bøgh.
Berchtesgaden den 26de Oktober I£Bo.
Kjære Johan Bøgh!
Vi er nu engang saa vant til at følge Dig i al din Kamp og
Fægtning med Spænding og Ønske, at Du skal vel vinde
Det om at indtage Forfatteres Noveller i Føljeton er en Tanke,
men der kan vel være Slæder iveien ved at Landet er forlidet.
Du har mange Ideer og mange gode, og, naar Politiken ikke
mere er saa altopslugende, burde jo faste Artikler af ele forskjellige
Forfattere ligesom i „Figaro" være en praktisk Invention. Et
Hovedfundament for en Avis’s Værdi er vel tillige, at den altid gil
en vis Plads for solide Interesser i Artikler, der tilfører Kundskab
og om Sag. Det er i Længden det, hvert Hjem føler som Nød
vendighedsvare.
Angaaende mig selv, saa har jeg en større Roman under Arbeide,
som dog ikke blir færdig før til Vaaren. Imidlertid har jeg lettet
mig for nok en Tylft Eventyr, der vil komme ud til Høsten. Det
er den Urgrund af elementære Syn, der har gjæret og yret i mig
fra Ungdommen af, som maa frem. Det har jeg nu fundet et
Slags Form for, og jeg vil i Tidens Løb kunne putte mangehaande
Skabninger did.
Sig ingenting, men til næste Aar vil jeg enten være død
eller komme hjem til Sommeren.
Idet jeg idag netop har afsendt Slutningen af min Sjøfoitælling
„Rutland"’ til Hegel og imorgen gaar til Dresden for Vinteren, vil
jeg i Hasten skrive nogle Ord til Dig. Jeg modtog da og svarede
paa dit Telegram om „Grabows Kat." Hvad jeg vilde have tilføiet
er, at saa meget kommer an paa godt Samspil, hvilket paa Kristiania
Theater, efter hvad man tilskriver mig, først egentlig er blevet
erhvervet under Opførelserne og uden hvilket f. Ex. Thescenen i
Iste Akt blir lang. Finder I, at noget uden Skade for Hand
lingens Gang og Sammenhæng kan forkortes i Thescenen i Iste
Akt, i Generalindens og Stenvigs Samtale i 2den og mulig i
Monologen i 3die Akt, saa gjør det. Ibsen siger, at hans Er
faring er, at hvert Theater i Regelen indretter sig med saadant
efter sine Spillekræfter, saa der gives liden almindelig Regel for,
hvor de stryger i Bogens Text. Hvad jeg gjerne vilde, dersom
Stykket gjør Lykke i Bergen, er, at jeg, udenfor det Honorar, I
tror at kunne betale mig nu, ogsaa kan have en liden Afkastning
af Stykket, naar det spilles i følgende Sæsoner. Jeg mener blot
en ganske liden jeg tror, man kalder det „Feu".
En nøiere Indgaaen paa Stykket vil antagelig vise, at det
ikke er saa let at behandle med Overstrygninger. Saaledes gjorde
Clausen, da det lykkedes ham at spille Monologen, tilslut Lykke
med den. Han tog først Rollen for pathetisk deklamerende, medens
Stensvig netop er en Virkelighedsfigur, en brav af Lykken forkjælet
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
