Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ***: Kalle Løchen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en dag. „Naa, hvoraf ved du det?" „Jo, han vilde kjøbe billedet
mit. Men han var ikke gal nok, for han vilde ikke gi saa mye
for det, som jeg vilde ha!" Og Kalle løb byen rundt for at faa
opspurgt, hvem den gale mand var, han vilde været glad ved
at faa femteparten af, hvad han havete forlangt. Men det gunstige
øieblik var tabt og kom ikke mere igjen.
Kalles virksomhed som maler bragte ham i det hele taget ikke
mange laurbær. Den faldt just i den gjæringstid, da høstudstil
lingerne blev til, og en interessant tid var det, det er vist. Paa
alle atelierer var der travlhed, men de fleste havde slet ikke noget
atelier. De laa paa Modum med Fritz Thaulow eller i Sandvigen
eller bare oppe i Aker og malte der. Kalle Løchen havde atelier
i ste etage i en gaard i Strandgaden, og derfra kunde han bare
se Pipervika i fugleperspektiv, og derfor malte han det. En tid
laa forresten ogsaa han paa Modum og fra denne tid skriver
sig et af hans for uindviede mest uforstaaelige billeder: Maler
koloniens atelier paa Modum. I almindelighed blev det tydet som
et pottemagerværksted. Han havde forlidet herredømme over for
men, over tekniken, det var det, som altid hindrede ham i at
faa frem, hvad han vilde, ti han havde et meget følsomt øie for
farvestemninger, ligesom han selv i høi grad var stemningsmenneske.
Saa gik Kalle hen og giftede sig. Han var da endnu ikke en
og tyve aar og havde naturligvis ingenting at leve af. „Men to
kan lige godt leve af ingenting som en", sa Kalle. Kort efter
tog hans hustru afsked fra Kristiania teater, hvor hun havde været
engageret længere tid, og de drog nu begge til Bergen, hvor vi
ikke længe efter fik høre, at Kalle havde debuteret som Hamlet.
Hvordan det løb af?
Man sagde godt, og jeg vil gjerne tro det, for der var en
forunderlig stemningsfylde over Kalle, og dertil havde lian en skarp
forstand, som lod ham pointere let og fint, uden grove midler.
Fra Bergen drog han til Kristiania i den tro, at det maatte
være muligt at faa optræde som Hamlet der. Hans spil havde
vakt almindelig anerkj endelse i Bergen, og det kan da ikke kaldes
übeskedent af ham at vente sig indrømmet en debut ved Kristiania
teater. Men denne kunstanstalt, der i en aarrække har været
ledet efter principer, som vilde være komiske, hvis deres følger ikke
var saa sørgelige, denne anstalt sagde nei. Det synes over
hovedet dernede at være meningen, at for unge talenter, som vil
frem, bør man gjøre veien saa trang som mulig. Det har en af
teatrets første komiske kræfter fru Bosse-Fahlstrøm
faat føle, da hun i en aarrække maatte gaa og anvende sit gedigne’
talent paa de mest intetsigende opgaver, —• og hendes mand som
hun, da han maatte spille roller, som ikke laa for ham og ikke’
fik, hvad der var hans fag. Det har vel ogsaa engang frk. Bergljot
Pr om kjendt, da hun havde gjort en af de interessanteste debuter,.
Kristiania teater havde seet, og dog fandt veien for sig stængt
dernede. Vel har flere — som omsider ogsaa Kalle tilslut
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
