Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Norsk forfatterforening - Irgens Hansen: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteratur.
Amalie Skram: Agnete. Knut Hamsun: Ny jord.
Gunnar Heiberg: Kunstnere.
vi ikke har været i Amerika - bevæget os i store omsætnings
forholde.
Det fandtes altsaa paakrævet at staa i enig styrke med rime
lige og ved en saadan forening uafviselige krav f. ex. ligeoverfor
forlæggere, aviser og tidsskrifter. Nogen hver føler sig mindre til
fredsstillende betalt i forhold til værdien af det leverede arbeide
— og inden en fagforening kunde man da faa sine klagemaal hørte
og bedømte og ved dens mellemkomst mulig sine rimelige krav til
fredsstillede. Erklærer f. ex. en saadan forenings medlemmer
enstemmig at ville unddrage et forlæggerfirma sin „søgning", hvis
det ikke opfylder rimelige fordringer fra et medlem, saa har man
jo her et magtmiddel, hvor man nu staar hjælpeløs.
Den blotte tilværelse af en forfatterforening vil, antages det,
afgive en autoritet, som med virkning kunde udtale sig, hvor nu
den enkelte staar magtesløs. Der er saa mange ting. Besættelse
af stipendiekomiteer, ucldelelse af stipendierne selv; et presseorgans
behandling af litteratur; og saaledes videre.
For at gi forfatterforeningen tilstrækkelig autoritet, baade
kvantitativt og kvalitativt, udkastedes tanken om at dele den i to
sektioner, en for skjønliterær produktion og kritik, en for faglitera
tur, saa fik man alle med, pædagoger, videnskabsmænd o. s. v.
Ad aare kunde man saa maaske ogsaa faa istand nogen slags
pensions- eller understøttelseskasse, tilveiebragt f. eks. ved literære
fællesforetagender, et julenumer el. lign. og saa ved en aarlig kon
tingent da. Skjønt den neppe kan bli synderlig værdifuld, kon
tingenten mener jeg.
Berat Lie.
I sin tid lød der fra visse hold et skrig paa,. at vore digtere
skamskjændet vort samfund. Slig raadenskab, fordærvelse og
jammerlighed husede ikke gamle Norge; digterne bragte vort brave
folk i vanrygte udover alle land. Skriget skrev sig dels derfra, at
efterromantiken havde sat poesien op i ætheren, og f. eks. fandt
at Ibsen var ;; en stjerne draget ned i smudset", da han kom med
„Gengangere", dels derfra, at digterne tog op til behandling hjem
lige forhold, som ikke skulde være som andensteds. Skriget
tystnede, da „forholdene" mer end bekræftede, at vi udi moralsk
henseende ikke var noget „framifraa for os sjøl". Jeg har grund
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
