Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - II - Jakob Petersen: To digte - Brudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
anden mening end han. Det var tilladt for Katkoff at udtale sine
fordømmelser, men det var ikke tilladt dem, hvem det gik udover, at
forsvare sig; han prædikede obskurantisme i czarens og ortodoksiens
navn, og de, som burde have protesteret, bøiede slavisk hovedet.
Hans indflydelse var enorm, saa meget mere som regjeringen, idet den
benyttede sig af sin myndighed til at undertrykke aviser, i 1866 forbød
udgivelsen af de to mest indflydelsesrige, hvor PissarefF, Dobroluboff
og Tschernischewskv havde været medarbeidere.
N. Michailowsky.
(Sluttes i næste hefte).
To digte.
Brudt.
Strengen brast —! Det var den, som skulde
mane tonen frem, den dybe, fulde,
den jeg vidste var derinde,
den jeg maatte, .maatte finde.
Ak, jeg kunde bare længte
efter tonen, som jeg trængte,
hjertestrengens dybe, bløde
underbare toneklang
i den første morgenrøde
over nyfødt elskovstrang.
Hvad rørte ved strengen, at tonen var død,
just som den lød?
Kommer den ei mer tilbage,
eller skal jeg alle dage
slæbe livet klangløst hen
uden tonerne fra den? —
Kan det skilte ikke skjødes?
Kan det brudte ikke bødes? —
O, den lød saa fuld og klar,
hele verdner vist den bar,
der den mild og underfuld
toned fra sit dybe skjul.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
