39 (Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur: Den yngste generation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

forskjellig maade, man kan af en let tilbøielig forfængelighed, som
fifdamer, der er ud af dansen, krampagtig holde sig til de yngste,
tale deres sprog og efterligne deres lader, og opnaar da, hvis man
ikke er ganske undtagelsesvis elastisk, kun at gjøre sig til nar for
sine jevnaldrende, saavelsom for de unge. Eller man kan vende
de unge, „det nye" ryggen, se en forfaldets og nedgangens tid i
alt, tro, at verden forgaar til paaske, anse alt, det man ikke
forstaar, for vrøvl, og sukke over tidens fordærvelse.

Men man kan ogsaa resignere, linde sig i det uundgaaelige,
og gjennem denne resignation opnaa en virkelig velvilje ligeoverfor
de yngste, som, om den end ikke kan gjøre os unge, saa ialfald
giver os en delvis forstaaelse af, hvad der rører sig i dem.

Det er denne resignation, jeg har søgt at tilegne mig, og om
jeg end ikke har formaaet at begeistres af den nye luftstrøm, saa

indbilder jeg mig ialfald, at jeg har fornummet, hvor den blæser hen.

. * *

Jeg husker fra vore studenterdage — det er endnu ikke tyve
aar siden — (men ak dog saa længe!)

Hvad var det vi lærte og tænkte?

Den, som først og fremst viste veien, var Georg Brandes;
hans lynende aand lyste foran, og et langt stykke fremfor alle
andre herhjemme hug han, næsten alene, bresche i den mur af
utaalsomhed, der endnu dengang i en grad, som den nulevende
ungdom ikke aner, skyggede for syn og livsmod herhjemme. Og
gjennem denne bresche naaede vi ud til Europa, det vil da
nærmest sige, til Darwin, Stuart Mill, Spencer, Taine og nogen tid
efter Zola. Uden at fordybe os i videnskabelige studier, berusede
vi os i de store slutninger, vi her fandt fremstillede; hvor var ikke
begeistringen stor, da en af professorerne ved universitetet paa en
forelæsning over zoologi udtalte omtrent følgende: „Jeg nærer ikke
tvil, om at videnskaben med de store fremskridt, den nu gjør, i
en ikke fjern fremtid vil blive istand til at opbygge en levende
celle". Vi var saare naive, utrolig troende og — selvfølgelig —
grænseløs vigtige, vi havde mindst ligesaa mange nye gloser som
de unge nutildags, og dersom en eller anden ældre gentleman vilde
indlade sig i diskussion med os, haglede det om hans ører med
„observation og eksperiment", „arvelighed", „atavisme", „rudimentære
organer", generatio spontanea osv., osv. Der eksisterede ingen van-

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/samtiden/1894/0047.html

		Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 / 39 (1890-1926) With: Gerhard Gran Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|