Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Poes Ravnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Boye: Poe’s Ravnen1).
Engang, mens ved natte-tide jeg i sorg og sjælekvide
grublet over mangen side av den bog, som livet er, —
mens jeg, træt, i halv-søvn fangen, kjæmpede mod drømmetrangen,
hørte jeg med ét en banken — som paa døren — ganske nær.
„Aa, det er vel blot en fremmed," mumled jeg, — „en Paal,
en Per —
Bare dette — intet mer."
Aa, hélt grant jeg nu det mindes: — det var længste nat, som findes,
og hvert enkelt glimt fra ilden flakked sælsomt hér og dér.
Hæftig var mit hjærtes dragen imod lyset, imod dagen;
intet kunde dæmpe klagen over den, jeg hadde kær, —
over hende, som Lenore kaldes — ak! — i engles hær —
Hos os har intet navn hun mer.
Og ved hvert et forhængs bløde vuggen ved et vindpusts møde
skalv jeg, fyldtes jeg av rædsler, ingen sjæl tør træde nær;
saa at, for min frygt at lamme, stadig jeg blev ved at stamme
disse ord, de evig-samme: „Sikkert det en fremmed er, —
sikkert, ja, en sildig fremmed, som i tale dig begær;
Dette er det — intet mer."
x) Angaaende tilblivelsen av The aren. hvorom Poe selv har skrevet en hel
avhandling, The philosophy of composition, kan henvises til en artikel af Ola
Hansson: „Literære produktionsmaader", som staar at læse i „Samtidens"
1. aargang (1890) s. Bl4. Overs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
