Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
maner. Der er ogsaa en rig forsyning af aviser og tidsskrifter".
Elmira’s beboere grupperes i tre klasser: „Ved indtrædelsen faar
enhver forbryder plads i mellemklassen. Dersom han ikke opnaar et
tilstrækkeligt antal gode karakterer ved sit arbeide, sin opførsel og sine
studier, flyttes han ned i den laveste klasse. Men dersom han er flink
og brav, forfremmes han til den øverste i løbet af sex maaneder.
Dersom han saa kan holde sig i derme i sex nye maaneder, kan han
faa sin frihed for et halvt aar paa æresord. Hvis hans opførsel i
denne tid kan bevises at være utilfredsstillende, kaldes han tilbage til
tængslet for at udstaa resten af sin straf; men dersom han har opført
sig godt i den tid, han er løsladt paa parole, er han dermed fuldstændig
fri for videre fængsling."
Før fangerne tages i æresord, er der ialmindelighed enten
gjennem deres venner eller gjennem fængslets forbindelser sørget for, at
de faar en eller anden stilling, som passer for dem.
R. Brockway, institutetc præsident, siger, at „saakaldet
overbærenhed anvendes ofte, fordi den bidrager meget til at fremkalde
forbedring". Asketisme synes derimod at være i miskredit. Saaledes
tiltales fangerne i aarsberetningen for 1888 under artikelen „Praktisk
ethik" saaledes: „Lad os ikke forvexle maadehold, der er sund og
styrkende, med den totale afholdenheds farlige svaghed."
Saaledes ser den nye videnskab ud i sin praktiske anvendelse.
Hvad skal vi sige om den? Jeg vil da først og fremst bemerke,
at methoden for studiet af forbrydere, saaledes som den fremgaar
af Rossi’s ovenfor citerede tilfælde, synes mig absolut ubrugelig. Hvad
nytter det at vide, at S. C. eller en hvilkensomhelst anden forbryder
forsøgte at „begaa selvmord, eller havde alkoholiske anfald" og
„epileptisk fængselsvanvid", at „hans næse er lang og krum og hans
fortænder sterkt udviklede, at han ikke tror paa nogen religion, og at
han vilde like den republikanske statsform? Hvilken videnskab kan
der paa nogen maade ligge til grund for eller uddrages af en saadan
hob iagttagelser, om de saa blev multiplicerede i det uendelige?
Ligesaa uvidenskabelig forekommer mig den i Elmira anvendte methode.
Sygelig sentimentalitet vilde jeg heller kalde det. Og selv fra
kri-minalanthropologernes eget standpunkt maa det betegnes som et
grundigt feilgreb. Institutets modus operandi er øiensynlig: at øge behovet
til komfort hos forbryderne og at overbevise dem om, at det vil være
fordelagtigere for dem ikke at bryde loven for fremtiden, eller under
enhver omstændighed ikke at lade sig paagribe i lovbrud. Den vil
overbevise dem — for at bruge et udtryk af Huxley — at de ved at
søge lovene for et behageligt liv vil finde lovene for en god opførsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
