Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
uskadelighed. Kun under forudsætning af fri vilje kan der existere
pligt, dyd og moralitet". — — — — — — — — — — — —
Denne synsmaade fik ogsaa sit udtryk paa Brysselerkongressen,
idet den fremragende øvrighedsperson, hr. Meyers, optraadte blandt
dens medlemmer og mente, det var hans pligt at vidne, at de ved
benegtelsen af den fri vilje ødelagde straffelovgivningens fundamentale
principer. Han fortsatte derpaa:
„I indrømmer ikke den fri vilje, og dog kommer I ganske naivt og siger os,
at mennesket kan. hvad det vil. Hvilken selvmodsigelse! I paastaar, at I ikke
kan modstaa den mindste af Eders tilbøieligheder, og paa den anden side
hævder I, at I ikke blot kan modificere Eder selv, men ogsaa modificere andre!
Vær da logiske! Dersom I er ofre for Eders mangelfulde organisation, dersom
I drives mod forbrydelsen, saa vær dens ofre helt ud, og sig ikke, at I kan
forandre denne skjæbnesvangre tilbøielighed ved noget, som altsaa ikke er den
fri bestemmelse, siden I ikke indrømmer dens existense, men ved noget, som
bor i Eder trods al Eders benegtelse. I Eders system er der ingen plads for
forbryderens fængsling; thi hvorfor skal morderens tilbøielighed, som er at dræbe,
være værre end andres lyst, som er at beskytte livet? Eders theori om
samfundets selvforsvar er læren om den sterkeres ret; thi naar I ikke indrømmer
. hverken retsfølelse eller moralsk lov, saa blir det jo kun styrken og antallet,
som kan retfærdiggjøre afspærring af forbrydere. Men er I sikre paa. at den
store masses interesse altid vil være for afspærring?"
Hr. Meyers’s appel synes at have gjort et vist indtryk paa hans
tilhørere. En af de betydeligste og mest indflydelsesrige af dem, hr. Tarde,
gik saa vidt, at han endog udtalte sin tvil om den nye skoles mission.
Han begyndte sin meget karakteristiske tale ved at antyde, at det
spørgsmaal: „Er vi endnu kriminalanthropologer?" muligens kunde faa
et benegtende svar. Lombrosismen med sin fatalistiske lære om, at
den menneskelige maskine uundgaaelig drives mod et prædestineret
fængsel — erklærede han for død. Den lod sig ikke forsone med
anvendelsen af nogensomhelst straffelov. Han troede, at det var et
stort uheld, at kriminologien for en stor del var bleven rekruteret
af læger, anthropologer og sindssygespecialister, — mænd, som hvor
udmerkede de end kunde være paa sit eget omraade, — dog ifølge
hele sin tænkemaade og praxis var lidet rustede til at løse
straffelovgivningens problem. Han udtrykte sin tilfredshed med, at
spørgsmaalet i den senere tid atter gik over i juristernes hænder. Og han
endte med den bemerkning: „i? fant reconnaitre les caractéres de
la volonté qui n’ont assurément rien d’ineonciliable avec le
determinisme scien tifique ".
Dette er sandhed og nøgtern. tale. En videnskabelig
determinisme er ikke i mindste maade uforenelig med en fornuftig lære om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
