Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen (med billede): Karnevallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og først ved maskeballernes tid i februar,
da kan der sværmes, digtes, er natten stor og klar.
En sne af haab — jeg husker — var paa mit hoved faldet,
den nat jeg var med Henning og Mis paa karnevallet.
II.
Mis er en borgerpige, hvis raske
pande smiler betænksomt ren
frem fra et haar, der er blond som aske.
Jeg gjorde den jomfru aldrig mén —,
„foruden én gang mig lyste
liendes rosensmund jeg kyste."
En snefalds-vinter, bedrøvet og graa.
da hjertet til brogede drømme kan trænge,
til smil og til glimmer! Saa kom da den længe
forventede aften og skumring faldt paa:
Karneval! byen er lys og røre.
der rulled karrether til alle døre,
maskebals-konger med droske-fukser!
Og jeg var fanden i røde bukser.
Jeg stod, hvor det stimled paa brede trapper
med nysgjærrigt bram under halvt aabne kapper.
En fjern musik gjennem tummel af talende.
Og dans Høi paa atlaskes sko gjannem salene.
v
III.
Hvor vrimler det med masker! Da saa jeg: mild og moden,
at’ smidig middelhøide (hvor klogt hun flytted foden!)
min tankefyldte Mis. Hun var blaa i hver fold,
en frøkenagtig Venus i ærmer af mol,
•som med sin ranke buste, sin kneisende hals,
sin munterhed, sit kast med den ubetvungne nakke,
sin taushed og sin hast, naar de travle læber snakke,
var varm som violinstrøgets smægten i en vals.
„Godaften du!’’ Hun greb mig og nikkecl blond og blaa,
sort maske over næsen og øinene paa skraa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
