Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. K. Søltoft Jensen. Middelalderlig digtning og moderne pastiche - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
uforlignelige contes drolatiques, i hvilke lian har pasticheret det
16de aarhundredes novellistik; sprogtonen er vel neppe helt
igjennem korrekt, men den naturlighed og verve, hvormed der
fortælles, er uimodstaaelig. Et noget lignende, ganske interessant forsøg
paa at pastichere fortidens sprog har vi i den nyeste danske
litteratur i pseudonymet Wold em ar’s: Fra hexernes tid. Men i sin
almindelighed gjælder det, at pasticher er en lavere kunstform, som
væsentlig falder ind under de litterære kuriositeters kategori.
Fra denne pastichekunst maa man nøie adskille en kunst, som
vel søger sin inspiration eller sit stof i en fortid, men som iøvrigt
arbeider paa original vis med moderne kunstneriske midler. Den
digter, som vil frembringe et originalt og egte digterverk, bør
selvfølgelig ikke lade sig nøie med en blot imitation eller kopiering
af fortidens litterære kunst, nei, han maa lade sig gjennemtrænge
af fortidens aand, saa at sige identificere sig med den, og ud fra
denne sjælstilstand maa han da producere i overensstemmelse med
sit særlige artistiske temperament. Hvorledes bærer en dramatiker
eller en romanforfatter sig ad, naar de vil skildre bestemte
menneskelige karakterer? De søger saavidt muligt at trænge ind i
deres personers følelsesliv og tankesæt, at gjøre sig til et meel deres
personer, og deres skildringer bliver da ikke fotogratier, men levende
billeder af mennesker, som de er set gjennem digterens særegne
kunstneriske naturel. Netop saaledes maa den digter bære sig ad,
der beskjæftiger sig med en fortid som middelalderen. Med
sympatisk forstaaelse maa han trænge ind i det naive og primitive
sjæleliv, som da levedes, og hans verk vil ikke blive en pastiche
eller en imitation, men et af middelalderlig aand inspireret originalt
verk, præget af digterens særegne kunstneriske begavelse.
Der foreligger i den nyeste danske litteratur et verk, som
fortrinlig egner sig til at illustrere denne forskjel mellem en blot
pa-tichekunst og en af fortiden inspireret original kunst — et verk,
som jeg derfor under dette synspunkt skal gaa lidt nærmere ind
paa. Det er Karl Larsen’s „brogede bog". En del af det stof,
hvorover Karl Larsen har bygget sine digtninge — men forøvrigt
ogsaa kun en del deraf er jo nemlig sagn og legender, der
foreligger dels som raastof i forskjellige landes folkesagn, dels i
digter-riske bearbeidelser i middelalderens og den nyere tids litteratur.
Det spørgsmaal fremstiller sig da ganske naturlig: Har forfatteren
kun efterlignet de ældre bearbeidelser eller har han behandlet de
kjendte emner paa en ny og original maade, med andre ord: er
han skabende kunstner eller kun imitator? Spørgsmaalet vil jo ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
