Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
kjortler, han give til den, som ingen har, — det er ikke saa let. Men
saaledes prædikede Jesus. Det var og det er Guds ord.
Det kan synes, at jeg har opholdt mig altfor længe ved kirke og
prester, men det er jo det karakteristiske ved den kristelig-sociale
retning, at i den stiger ogsaa geistligheden i vandet for det sociale
spørgsmaal. Først kom linvæverne, dernæst kom metal og
bygningsarbeiderne, saa hele den samlede byindustri, derpaa kularbeiderne og
de mindste haandverkere, — og nu stiger de geistlige, lærerne og
bønderne langsomt og betænkt i vandet — og med hver ny
tilstrømning af mennesker forandres tillige den sociale bevægelses tone og aand.
IV.
Det religiøse er selvfølgelig kun den ene side af det
kristeligsociale. Men det økonomiske maa være i harmoni med det religiøse.
Hvorledes naar vi frem til en kristelig-social samfundoopfatning, der
svarer til det, som vi har udviklet i det foregaaende? Man anbefaler
-os ofte, at vi i det store og hele skal stille os paa et konservativt
standpunkt og ud fra det gjøre en del indrømmelser i
socialdemokratisk retning, at vi skal anerkjende „det berettigede". Men hvad der
er det berettigede i socialdemokratiet, blir ved denne fremgangsmaade
ganske uklart. Og en endnu vigtigere indvending er det, at det
konservative program ikke indeholder en eneste sats, som angaar bestillingsmænd,
afhængige, arbeidere, daglønnere. Det er et program for herrer. Midt
i vor socialt bevægede tid blev der paa det store møde i Tivoli ikke
talt et ord om de lidende masser. Et parti, som har saa liden tanke
for de arbeidsløse, „de besværede og de, som trænger hvile", kan ikke
iblive udgangspunktet for et folkearbeide i Jesu aand. Og den
omstændighed, at man ialmindelighed træffer mest kirkelig forstaaelse
hos de konservative, kan isaahenseende intet forandre. Thi hvad vi
tørster efter, er ikke kirkelighed, men broderlighed. Og da nu den tid,
da de kristelig-sociale var grene paa det konservative træ, for os nu
synes at være uigjenkaldelig forbi, saa ligger det nær at ville udvikle
det økonomiske program ud fra visse, almene sedelige axiomer. Man
tager begreberne „broderlighed", „retfærdighed", „individets værd",
„Guds rige", „eiendom", „familie", „arbeide", — klargjør dem,
definerer dem og uddrager deraf tilslut den greiest mulige facit. Denne
methode er ikke uden videre at forkaste som værdiløs spekulation.
Et saadant tankearbeide maa ledsage os i vor udvikling. Ethiken
maa være en fundgrube for de kristelig-sociale, men man maa vogte
sig for at blive uhistorisk og at ville opkonstruere alt i himmelen og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
